Cheesecake i alle former

Hvorfor ikke byde på en cremet og syrlig cheesecake i stedet for tærte, når du skal holde fest? En cheesecake kan laves i mange varianter, former og smage. Prøv at lave den som is, lav små minicheesecakes, eller hvorfor ikke lag på lag? Med smage som hindbær, karamel og citron kan det ikke gå galt!

Nedenfor finder du opskrifter på Minicheesecakes med hindbærswirl, Cheesecake med karamel, Cheesecake-is med solbær, Portionsanrettet cheesecake med hindbærtopping, Citroncheesecake med basilikumpesto, Portionscheesecake lag på lag, Æble-Cheesecake og Cheesecake med bærtop.


Minicheesecakes med hindbærswirl

Minicheesecakes med hindbærswirl

cirka 12 muffinforme 1,5 time
Ingredienser

Bund
8 Digestive-kiks
25 g smeltet smør
1 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker

Hindbærswirl
1 1/2 dl hindbær
2 spsk. Dansukker Flormelis
1 tsk. vaniljesukker

Fyld
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1 spsk. hvedemel
400 g friskost
1 tsk. citronskal usprøjtet
1 tsk. vaniljesukker
2 store æg
2 spsk. piskefløde


Opvarm ovnen til 175 °C.

Blend kiksene, og bland det smeltede smør og sukkeret i.

Kom en spiseskefuld af kiksedejen i bunden af formene. Tryk dejen ud, så den bliver jævn.

Bages i ovnen i 5 minutter.

Blend hindbær, flormelis og vaniljesukker.

Pres blandingen gennem en finmasket si for at skille frøene fra hindbærpuréen. Stil til side.

Pisk sukker og mel sammen, tilsæt friskost, citronskal og vaniljesukker, og bland, til massen er jævn.

Bland æggene i (et ad gangen), og tilsæt piskefløden.

Fordel friskostblandingen i formene.

Kom en cirkel hindbærsauce over hver muffin. Brug en tandstik til at røre lidt mere og lave en "swirl".

Bages i 15–20 minutter, til fyldet er stivnet.

Lad dine muffins køle helt af, og køl dem derefter i køleskabet, så de sætter sig.

Pynt med friske hindbær.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Cheesecake med karamel

Cheesecake med karamel

Ingredienser

Karamelsauce
2 dl piskefløde
1 dl Dansukker Sukker
1 dl Dansukker Lys Sirup
100 g smør
1/2 tsk. vaniljesukker

Bund
12 Digestive-kiks
75 g smeltet smør
3 tsk. kanel

Fyld
600 g friskost
3 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
4 tsk. vaniljesukker
Skallet af en halv usprøjtet citron
4 store æg
1 1/2 dl piskefløde


Bland fløde, sukker, smør og sirup til karamelsaucen i en kasserolle, og lad det koge op, til saucen tykner. Tilsæt vaniljesukker.

Sæt ovnen på 175 °C.

Knus Digestive-kiksene til bunden, og bland dem med det smeltede smør og kanelen.

Læg digestivedejen i bunden af en form (24 cm i diameter) med aftagelig bund. Tryk til med en ske, så det bliver jævnt. Sæt i køleskabet, mens du laver fyldet.

Rør friskost, sukker og citronskal sammen.

Tilsæt æg og piskefløde under omrøring.

Kom fyldet i kagebunden, og hæld ca. 1 dl karamelsauce over. Rundt lidt rundt med en gaffel.

Bages midt i ovnen i ca. 60 minutter, eller til massen er stivnet.

Lad kagen køle af, og stil den i køleskabet. Når den er kølet helt af, løsnes den forsigtigt af formen. Hæld mere karamelsauce over din cheesecake, og server.
 

Tip
Tilsæt 4-5 tsk. flagesalt, hvis du vil have en saltet karamel.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Cheesecake-is med solbær

Cheesecake-is med solbær

Ingredienser

2 1/2 dl piskefløde
2 1/2 dl mælk
1 dl Dansukker Glukosesirup
1 dl Dansukker Rørsukker
2 tsk. vaniljesukker
5 æggeblommer
2 spsk. Dansukker Sukker

Solbærcreme
100 g frosne solbær
1/2 dl Dansukker Syltesukker
200 g friskost


Bland fløde og mælk med glukosesirup, vaniljesukker og rørsukker i en kasserolle.

Lad blandingen koge op, og tag det af kogepladen.

Pisk æggeblommerne let med 2 spsk. sukker i en skål.

Kom æggeblommerne i flødeblandingen, og pisk.

Varm blandingen på kogepladen, til den tykner (ca. 82 °C). Den må endelig ikke koge, da æggeblommerne så vil skille.

Lad blandingen køle af, og kør den derefter i ismaskinen.

Kog solbær sammen med syltesukkeret i ca. 5-10 minutter, og lad derefter blandingen køle af.

Bland solbærrene med friskosten.

Rør solbærcremen i isen, når den er næsten færdig, så isen bliver stribet.

Opbevares i fryseren. Tag isen op ca. 20 minutter før servering.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Portionsanrettet cheesecake med hindbærtopping

Portionsanrettet cheesecake med hindbærtopping

Ingredienser

100 g knuste Digestivekiks
1/2 dl Dansukker Brun Farin
1 spsk. vaniljesukker
1/2 dl hakkede hasselnødder, kan udelades
75 g smeltet smør eller margarine

Fyld
3 blade husblas
3 dl piskefløde
1/2 dl koncentreret saft t ex hindbær eller citron
1 dl Dansukker Sukker
1 dl kvark - eller friskost

Topping
4 dl hindbær
2 dl vand
1 spsk citronsaft
1/4 dl Dansukker Sukker
3 blade husblas


Bland ingredienserne til bunden sammen, og tryk dejen ud i portionsforme. Stil dem i køleskabet til afkøling.

Læg husblassen til fyldet i blød i rigeligt koldt vand i ca. 5 minutter. Rør fløde, nektar og sukker sammen i en kasserolle, og lad det koge op. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme blanding. Lad blandingen køle lidt af, før kvarken eller friskosten tilsættes. Fordel fyldet i formene, og stil dem i køleskab for at stivne.

Læg husblassen til toppingen i blød i rigeligt koldt vand i ca. 5 minutter. Bland vand, sukker og citronsaft i en kasserolle, og bring det i kog. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme blanding. Stil det til side for at køle lidt af. Fordel hindbærrene på fyldet i formene. Hæld nu den afsvalede gelé på. Stil kagerne i køleskab til afkøling.

Hindbærrene kan erstattes af jordbær eller blåbær.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Citroncheesecake med basilikumpesto

Citroncheesecake med basilikumpesto

10-12 stykker 50 minutter + 4 timer i fryseren
Ingredienser

Bund
30 g smør
10 stk. digestivekiks
1 tsk. stødt kardemomme

Cheesecake
3 æggeblommer
1 1/2 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
1 tsk. vaniljesukker
200 g friskost
3 dl piskefløde
1/2 usprøjtet citron, skal og saft

Sød pesto
30 g basilikum
10 g bredbladet persille
1/2 dl ristede pinjekerner
1/2 dl olivenolie
2 spsk. Dansukker Lys Sirup


Smelt smørret, og bland det sammen med digestivekiks og kardemomme i en foodprocessor. Tryk blandingen ud i bunden af en rund springform, cirka 22 cm i diameter.

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker i en skål. Tilsæt friskost, og pisk det til en jævn blanding.

Pisk fløde i en anden skål, og vend det ned i osteblandingen. Hæld til sidst citronsaft og revet skal i.

Hæld blandingen over bunden, og stil den i fryseren i mindst 4 timer.

Blend alle ingredienserne til den søde pesto. Tag cheesecaken ud højst 10 minutter før servering, og hæld pestoen over. Pynt med pinjekerner og basilikumblade.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Portionscheesecake lag på lag

Portionscheesecake lag på lag

5 stk. portionscheesecake 2,5 time + 2 timer i fryser
Ingredienser

Småkager
100 g smør
1 dl Dansukker Rørsukker
1/2 dl Dansukker Økologisk Lys Sirup
1 tsk. vaniljesukker
2 1/2 dl hvedemel
1/2 tsk. bagepulver

Fyld
3 æggeblommer (pasteuriseret)
1 1/2 dl Dansukker Flormelis
1 tsk. vaniljesukker
150 g friskost
3 dl piskefløde
1 dl hindbær
Saften af 1/2 citron, usprøjtet
1 dl blåbær

Pynt
Hindbær
Blåbær
Citronmelisse


Begynd med at bage småkagerne.
Sæt ovnen på 200 °C.
Bland alle ingredienserne i en skål, og ælt dem sammen til en dej. Del dejen i 4 stykker, og rul ud til lange stænger. Læg dem på en plade beklædt med bagepapir, og tryk dem let. Bag dem i ca. 10 min.

Skær stængerne til snitter, mens de er varme. Lad dem køle af, og opbevar dem tørt.
Blend 10 snitter, og kom dem i 5 små runde forme, 7 cm i diameter.

Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljesukker luftigt. Tilsæt friskost. Pisk piskefløden i en anden skål, og bland det sammen med æggeblandingen.

Fordel blandingen jævnt i tre forskellige skåle. Blend bærrene hver for sig. Tilsæt 1 dl blendet hindbær i den første skål, saften af 1/2 citron i den anden skål og 1 dl blendet blåbær i den tredje skål.

Fordel hindbærcheesecaken i de fem runde forme, og stil dem i fryseren i mindst 30 minutter. Tag dem derefter ud af formene, og kom citroncheesecaken i. Stil i fryseren i mindst 30 minutter. Hæld til sidst blåbærcheesecaken i, og stil i fryseren i mindst 2 timer.

Tag formene ud af fryseren 5-10 minutter før servering. Løsn kagerne fra formene, og pynt med friske hindbær, blåbær og citronmelisse.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Æble-Cheesecake

Æble-Cheesecake

6-8 portioner
Ingredienser

Bund
15 digestive kiks
2 spsk Dansukker Rørsukker
50 g smør eller margarine

Fyld 1
4 syrlige æbler
4 spsk Dansukker Rørsukker
1 spsk kanel
25 g smør eller margarine

Fyld 2
250 g kvark - eller friskost
2 dl piskefløde
2 spsk Dansukker Rørsukker
1 tsk vaniljesukker

Pynt
1 1/2 dl piskefløde
evt. lime eller citron usprøjtet


I denne gode kage byder vi på to slags fyld. Sweet dreams.

Knus kiksene og smelt fedtstoffet. Bland kiks, fedtstof og rørsukker. Tryk dejen ud i en springform.

Skræl æblerne og fjern kernehus. Skær æblerne i både. Steg æblerne møre i fedtstoffet, rørsukker og kanel. Læg æblerne på kiksebunden.

Pisk fløden med både rørsukker og vaniljesukker til det bliver til flødeskum. Vend kvarken eller friskosten i flødeskummet. Smør flødeskumscremen over æblerne og stil det koldt.

Pisk fløden til pynt. Tag kagen ud af formen og arranger det som små toppe på kagens top. Pynt evt. med revet lime eller citronskal.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Cheesecake med bærtop

Cheesecake med bærtop

8-10 portioner
Ingredienser

Bund
15 stk. Digestive-kiks
75 g smør eller margarine

Fyld
2 dl kvark - eller friskost
2 dl cremefraiche
1 dl Dansukker Sukker
1 blade husblas

Topping
1⁄2 l friske eller frosne bær, f.eks. hindbær
4 dl fortyndet saft, helst samme smag som bærrene
2 dl Dansukker Sukker
2 blade husblas


Knus kiksene. Smelt fedtstoffet, og hæld det ned i kikseblandingen. Bland godt. Tryk dejen ud i bunden af en form med aftagelig kant. Kom husblas i en skål kold vand. Bring cremefraichen og sukker i kog, og lad det koge i 1 minut. Bland husblasen og kvarken eller friskosten i. Læg fyldet på bunden. Stil kagen i køleskabet, til massen er stivnet. Læg bærrene på fyldet – større bær som jordbær halveres eller skæres i skiver. Hæld saften og sukker i en gryde, og kog blandingen op. Rør den udblødte husblas i saften. Tag gryden af kogepladen, og lad den afkøle. Bred geléen ud over bærrene. Opbevares i køleskab.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker