Bag og hav det sjovt sammen

Er der noget bedre end hjemmebagte brød og kager? Den dejlige duft, som spreder sig i huset, og smagen af godt bagværk. At bage sammen med andre er rigtig hyggeligt, nu hvor det snart er efterår. Vær sammen med hele familien om en hyggelig oplevelse i køkkenet. Vi har samlet nogle nemme opskrifter på dejlige kager og gode brød, som kan varieres efter smag og behag. Slip blot fantasien løs!

Nedenfor finder du opskrifter på Sjove kager på pinde, Minikokostoppe med chokolade, Mugcake, Kokos- og cashewkugler, Stegepandebrød, Muffins med knas, Sprøde blåbærsnitte, Muscovadocookies, Banan- og kokosmuffins, Karamelkager og Lynbrød.


Sjove kager på pinde

Sjove kager på pinde

6-8 stk.
Ingredienser

4 1/2 dl hvedemel
1/2 dl Dansukker Sukker eller 1 dl Dansukker Flormelis
1 spsk. vaniljesukker
200 g smør eller margarine
1 æg
Rød frugtfarve
Krymmel
Cupcake-pinde


Sæt ovnen på 175 °C.

Arbejd ingredienserne til dejen sammen.

Kom halvdelen af dejen i en anden skål, og farv den med rød frugtfarve. Lad den anden halvdel være ufarvet.

Kom de to deje i plastfolie, og lad dem hvile i køleskab i 15 minutter.

Rul de to deje ud, gerne på bagepapir, og læg den røde dej oven på den lyse.

Rul forsigtigt sammen fra langsiden, og rul i krymmel.

Lad kagen hvile i køleskab i ca. 15 minutter, inden den skæres ud. Skær i skiver på ca. 1/2 cm's tykkelse, og sæt evt. en cupcake-pind i.

Bages midt i ovnen i ca. 8 minutter. Lad kagerne køle af på en rist. Opbevares tørt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Minikokostoppe med chokolade

Minikokostoppe med chokolade

Ca. 40 stk.
Ingredienser

75 g blødt smør
2 1/2 dl Dansukker Rørsukker
7 dl revet kokos
Æggehvide fra 3 store æg
Revet skal af 1 usprøjtet lime

Topping
100 g mørk chokolade
Kokosflakes


Sæt ovnen på 200 grader.
Rør blødt smør og sukker sammen.
Tilsæt kokos og æggehvide, og rør det godt sammen. Rør limeskallen i.
Form små toppe af dejen, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bages midt i ovnen i 8-12 minutter.
Tag ud af ovnen, og lad køle af. Smelt chokolade, og hæld det over. Strø kokosmel over.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Mugcake

Mugcake

2 stk.
Ingredienser

1 tsk. vaniljesukker
6 spsk. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
4 spsk. Dansukker Lys Muscovadorørsukker
2 spsk. kakao
30 g smeltet smør
4 spsk. mælk
2 spsk. mørke chokoladeknapper


Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
Smelt smørret, tilsæt mælken, og rør, indtil dejen er jævn.
Vend chokoladeknapperne i, og fordel derefter blandingen i to små smurte kopper.
Sæt dem i mikrobølgeovnen på høj effekt i ca. 60 sekunder.
Serveres med flødeskum og bær.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Kokos- og cashewkugler

Kokos- og cashewkugler

Ca. 30-40 stk.
Ingredienser

Frugtpuré
500 g frosne bær efter eget valg
3 dl Dansukker Syltesukker

Kugler
250 g cashewnødder
4 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
6 dl revet kokos

Pynt
Revet kokos


Frugtpuré: Bland bær og sukker i en gryde. Lad det koge i 5 minutter. Blend og sigt det herefter, og stil det i fryseren.
Kugler: Blend nødder, sukker og kokos. Tilsæt den frosne frugtpuré, til den ønskede konsistens er opnået. Det skal være muligt at rulle dejen til kugler.
Rul kuglerne i kokos.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Stegepandebrød

Stegepandebrød

10 stk.
Ingredienser
4 1/2 dl hvedemel
1 dl hvedekim
1/2 tsk. salt
2 tsk. krydderi efter eget valg
1 tsk. natron
50 g flydende margarine
2 dl tykmælk
3 spsk. Dansukker Mørk Sirup

Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt margarine, tykmælk og sirup, og ælt det sammen til en dej. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og form den til en stang. Skær dejen ud i 10 stykker. Rul hvert stykke ud til en cirkel, gerne med en kagerulle med mønster, og prik dem med en gaffel. Brødene bages 1 1/2 minut på hver side på en tør stegepande ved middel varme.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Muffins med knas

Muffins med knas

ca. 12 stk.
Ingredienser

Blanding med knas
40 g smør eller margarine
1 dl Special K
1/2 dl hvedemel
1/2 dl Dansukker Rørsukker

Dej
4 1/4 dl hvedemel
2 dl Dansukke Flormelis
2 tsk. bagepulver
1 æg
1 3/4 dl mælk
1/2 dl olie

Smagsvarianter
f.eks. kakao, brunkagekrydderi, safran, rosiner, blåbær, chokoladeknapper, kaneldyppede æblebåde m.m.


Hak ingredienserne til blandingen med knas sammen. Rør alle ingredienserne til dejen sammen. Tilsæt smagsvarianter efter eget valg. Hæld dejen i muffinsforme. Drys lidt knas på. Bages midt i ovnen ved 200 °C i 15 minutter.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Sprøde blåbærsnitte

Sprøde blåbærsnitte

1 plade, ca. 20 x 30/ ca. 16 snitter
Ingredienser

6 1/2 dl mel
1/2 tsk. kanel
1 1/2 dl Dansukker Rørsukker
1/2 tsk. vaniljesukker
2 spsk. mælk
125 g smør i mindre stykker
6 1/2 dl blåbær eller andre bær efter eget valg
1 spsk. saft af citron
1 1/2 spsk. kartoffelmel


Sæt ovnen på 175 °C.

Bland mel, 1 dl af sukkeret, kanel, vaniljesukker og mælk sammen i en skål.

Kom mindre stykker af smør i, og ælt, til massen bliver smuldret og porøs.

Læg halvdelen af smuldredejen i en ovnfast form med bagepapir, og tryk til, så dejen hænger sammen.

Bland bær med citronjuice og resten af sukkeret, og fordel over bunden. Tilsæt kartoffelmel, hvis du anvender frosne bær.

Hæld resten af smuldredejen over bærrene, og tryk dejen forsigtigt ud.

Bages i ovnen i 30-35 minutter, eller til skorpen begynder at få farve.
Lad kagen køle af, og skær den derefter i firkanter.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Muscovadocookies

Muscovadocookies

ca. 30 stk.
Ingredienser

220 g blødt smør
2 dl Dansukker Brun Farin
1 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
2 tsk. vaniljesukker
1 æg
2 1/2 dl hvedemel
8 dl havregryn
1/2 tsk. natron
150 g hakket chokolade
2 dl solsikkekerner
2 dl rosiner eller tranebær
2 tsk. kanel


Rør smør og farin luftigt, tilsæt muscovadorørsukker til sidst og bland det godt.

Tilsæt æg. Bland mel, kanel, vaniljesukker og natron sammen. Bland sammen med æggeblandingen, til dejen er jævn.

Tilsæt havregryn, solsikkekerner, rosiner og chokolade.

Sæt dejen i små toppe på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne ved 175 °C i ca. 12 minutter. De skal være lidt bløde, når de tages ud af ovnen. Lad kagerne køle lidt af på pladen, og læg dem derefter over på en rist for at køle helt af. Derefter er det tid til at nyde de skønne kager.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Banan- og kokosmuffins

Banan- og kokosmuffins

Ingredienser

3 æg
2 dl Dansukker Lys Sirup
3 modne bananer
2 dl kokosmel
2 dl mandelmel
1 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver


Pisk æg og sirup sammen, til det er luftigt. Skræl og mos bananerne, og vend mosen i æggemassen. Bland de øvrige ingredienser sammen, og vend dem i massen. Hæld dejen i muffinforme, og bag kagerne ved 175 °C i 20 minutter.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Karamelkager

Karamelkager

ca. 50 stk.
Ingredienser

100 g smør eller margarine
1 1/2 dl Dansukker Flormelis
2 tsk. vaniljesukker
1 1/2 spsk. Dansukker Lys Sirup
2 1/2 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver


Bland alle ingredienserne i en skål, og ælt dem sammen til en dej. Del dejen i 4 stykker, og rul stykkerne ud til lange stænger. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem midt i ovnen ved 200 °C i ca. 5 minutter. Skær straks de lange stykker ud i mindre stykker. Kagerne skal opbevares tørt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Lynbrød

Lynbrød

2 stk.
Ingredienser
2 dl grahamsmel
7 dl rugsigtemel
1 dl havregryn
1/2 dl havreklid
1 dl solsikkekerner
1 spsk. fennikelfrø, anis eller kommen – kan udelades
1 tsk. salt
4 tsk. natron
1 l tykmælk
3/4 dl Dansukker Mørk Sirup

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt tykmælk og sirup, og rør det godt sammen. Fordel dejen i to smurte, aflange forme. Bages midt i ovnen ved 200 °C i ca. 1 time.

Variationer
Tilsæt 3 dl revne gulerødder eller rødbeder eller
2 dl tørrede tranebær eller
revet skal fra en usprøjtet appelsin

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Du finder flere opskrifter på bagværk her »