Tryl med tomater

Tomaten er en af vores mest brugte grøntsager, og du kan få velsmagende, danske tomater fra april til langt hen på efteråret. Tomater er bl.a. rige på C-vitamin og betakaroten, som i kroppen omdannes til A-vitamin. Tomater passer godt til et utal af varme og kolde anretninger, bare husk ikke at opbevare dem for koldt, for så mister de smag og spændstighed.

Her finder du opskrifter med Hjemmelavet chilisauce, Økologisk tomatmarmelade, Halvtørrede tomater, Tomatbruschetta, Tomattærte, Tomatmarmelade med chili, Syltede cocktailtomater, Devils-relish, Tomatdip og Tomatchutney.


Hjemmelavet chilisauce

Hjemmelavet chilisauce

Ingredienser

1 kg modne tomater
1 syrligt æble
2 små zittauerløg
3-4 hvidløgsfed eller 1 solohvidløg
1 dl vand
1 dl hvidvinseddike
1 dl Dansukker Sukker
1 tsk. Colmans sennepspulver
1 spsk. paprikapulver
1 spsk. chilipulver
1 tsk. salt


Skold, flå og udkern tomaterne. Skær dem i mindre stykker. Skræl æblet, fjern kernehuset, og skær det i tern. Pil løg og hvidløg, og skær dem i tern. Læg det hele i en gryde sammen med vandet, og lad blandingen simre under låg i ca. 15 minutter. Hæld blandingen i en blender, og kør, til det hele er fint fordelt, eller passér den gennem en finmasket si. Hæld blandingen tilbage i gryden, og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad den herefter simre under omrøring i 5 minutter. Hæld blandingen på varme, rengjorte flasker eller glas. Lukkes tæt. Lad saucen stå og trække i køleskabet et par uger, før den nydes.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Økologisk tomatmarmelade

Økologisk tomatmarmelade

ca. 1 liter
Ingredienser

1 kg økologiske tomater
1/2 kg Dansukker Økologisk Syltesukker
2 kviste rosmarin
Saft og skal fra 2 økologiske citroner


Skold tomaterne, og pil skallen af. Fjern blomsten og kernerne. Skær tomatkødet i små stykker. Bland tomatkød, syltesukker samt rosmarin og reven skal og citronsaft. Lad det koge i 5 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Halvtørrede tomater

Halvtørrede tomater

ca. 6 portioner
Ingredienser

12 blommetomater
1/2 dl Dansukker Sukker
1 spsk. flagesalt
1 tsk. groftmalet sort peber
1 dl olivenolie
2 spsk. citronsaft
1 hvidløg
1 bundt frisk timian
6 stilke rosmarin
Olivenolie


Del tomaterne i fire dele hver, og fordel dem i en bradepande. Drys med sukker, salt og peber. Dryp olie og citronsaft over. Pil hvidløget, og fordel feddene over tomaterne. Læg timian- og rosmarinkviste på.

Bages midt i ovnen ved 75 °C i 12 timer. Fjern de tørre krydderurter. Fordel tomater og hvidløgsfed i sylteglas. Dæk med olie. Opbevares i køleskab.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Tomatbruschetta

Tomatbruschetta

4 portioner
Ingredienser

1 baguette
1 spsk Dansukker Lys Sirup
6 tomater
2 spsk olie
2 fed hvidløg
frisk basilikum
100 g revet mozzarellaost
salt og peber


Skyl tomaterne, og skær dem i tern. Bland tomater, olie, sirup, hvidløg, hakket basilikum, salt og peber i en skål, og lad blandingen hvile i en halv time. Skær otte skiver af baguetten på skrå, pres lidt væske ud af fyldet, og smør den på brødet. Riv mozzarellaen over brødet, og læg fyldet på. Bages ved 200 °C, indtil osten er gyldenbrun efter 5-10 minutter. Serveres straks.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Tomattærte

Tomattærte

ca. 6 portioner
Ingredienser

Dej
150 g smør eller margarine
1 1/2 dl grahamsmel
1 1/2 dl hvedemel
1 spsk. koldt vand

Fyld
400 g cocktailtomater
2-3 zittauerløg
2 spsk. flydende margarine
2 tsk. Dansukker Brun Farin
3 spsk. tomatpuré
1 spsk. Dansukker Lys Sirup
1-2 fed hvidløg, kan udelades
1 spsk. hakket frisk oregano
2 spsk. hakket, frisk basilikum
1/2 tsk. salt
1-2 tsk. sambal oelek
4 dl revet lagret Cheddarost
2 dl piskefløde


Ælt ingredienserne til tærtedejen sammen. Tryk dejen ud i en tærteform, ca. 28 cm i diameter. Prik den med en gaffel. Lad den hvile i køleskabet i 30 minutter. Forbag tærtebunden ved 225 °C i ca. 10 minutter.

Pil og hak løgene. Svits løgene i fedtstoffet sammen med den brune farin. Tilsæt tomatpuré, sirup, hvidløg, krydderurter, salt og sambal oelek. Smag til, og tilsæt evt. mere krydderi. Læg først et lag ost på tærtebunden. Bred derefter fyldet ud over osten. Læg tomaterne på. Drys med den resterende ost. Hæld fløden på. Bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Server tærten med en frisk salat til.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Tomatmarmelade med chili

Tomatmarmelade med chili

Ingredienser

1 kg modne tomater
2 røde chilifrugter
5 kryddernelliker
1 kg Dansukker Syltesukker
1 tsk. vaniljesukker


Skold og flå tomaterne, og skær dem i tern. Skyl og udkern chilifrugterne, og skær dem i strimler. Bland alle ingredienserne undtagen vaniljesukker i en gryde, og kog blandingen under omrøring i 7-8 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af.

Tilsæt vanillesukker. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Syltede cocktailtomater

Syltede cocktailtomater

ca. 1 kg
Ingredienser

1 kg cocktailtomater
1 dl salt
3-4 kviste frisk timian

Lage
4 dl eddike
3 dl Dansukker Sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 kanelstang
1 tsk. frisk ingefær skåret i fine tern
3 kryddernelliker


Skyl tomaterne. Halvér dem, og drys saltet på. Lad dem stå koldt i 3-4 timer. Skyl saltet af tomaterne, og læg dem på et klæde for at dryppe af. Læg tomaterne i varme, rengjorte glas. Læg et par kviste timian ved. Bland alle ingredienserne til lagen i en gryde, og lad den koge op. Skum af. Si lagen over tomaterne. Luk glasset tæt. Opbevares koldt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Devils-relish

Devils-relish

Ingredienser

1 kg tomater
500 g røde peberfrugter
4-6 røde chilifrugter
8-10 fed hvidløg
1-2 tsk. salt
1-2 tsk. sort peber
1 spsk. oregano
1 dl eddike
4 dl Dansukker Syltesukker


Skold og flå tomaterne og skær dem i tern. Skyl peberfrugter og chili og fjern kerner og frøstol. Pil hvidløgene. Hak eller blend peberfrugter, chili og hvidløg. Bland alle ingredienserne bortset fra syltesukkeret i en gryde, og kog i 20 minutter under jævnlig omrøring. Tilsæt syltesukker og kog i yderligere 2 mi- nutter. Hældes i skoldede glas, som lukkes tæt. Opbevares køligt. Serveres til kød-, pølse- og pastaretter eller som smagsgiver i gryderetter og saucer.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Tomatdip

Tomatdip

Ingredienser
1 spsk. smør eller margarine
1 finthakket zittauerløg
500 g tomater
1 revet fed hvidløg
1 dl vand
1-2 spsk. Dansukker Lys Sirup
1-2 spsk eddike
1 spsk. finthakket, frisk basilikum
1/2 finthakket rød chili

Skold og flå tomaterne, og skær dem i tern. Smelt fedtstoffet i en gryde, og tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Lad retten simre i 10 minutter. Pisk blandingen kraftigt med en elpisker, så der ikke er nogen store stykker tilbage.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Tomatchutney

Tomatchutney

4 portioner
Ingredienser

250 g cocktailtomater
1 rødløg
1 lille rød chili
1/2 dl Dansukker Brun Farin
1/2 dl eddike
1 usprøjtet appelsin
olie


Skyl tomaterne, og skær dem over. Pil løget, og skær det i tern. Hak chilien meget fint. Skyl appelsinen grundigt. Riv skallen af en halv appelsin, og pres saften ud af hele appelsinen. Brun løg, chili og appelsinskal i lidt olie. Tilsæt de øvrige ingredienser, og lad blandingen koge i 20 minutter.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker