Hyld

Hyld er herligt! I juni-juli kommer de hvidgule blomster, i august bliver bærrene mørkelilla - og både blomster og bær kan bruges til at lave en masse lækkert. Den sande klassiker er saften, som er let at koge selv, men hvorfor ikke prøve delikatessen "friterede hyldeblomster"?

Nedenfor kan du finde opskrifter på Hyldeblomstsaft, Citron- og hyldeblomstsirup, Hyldeblomstgranité, Hyldepannacotta med limemarinerede bær, Hyldecurd, Hyldebærssaft, Friterede hyldeblomster, Jordbær-hyldeblomstsaft, Læskende sommerdrik og Jordbær-hyld tonic.

Sådan laver du hyldeblomstsaft!


Hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft

ca. 2 1/2 l 15 minutter + 3 dage i køleskab
Ingredienser

40 blomsterklaser
3 citroner
2 l kogende vand
1 1/2 kg Dansukker Sukker
50 g citronsyre


Kom blomsterklaserne i en spand eller stor skål. Skyl citronerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Læg citronskiverne på blomsterne. Bring vandet i kog, og hæld det over blomster og citroner. Tilsæt sukker, og rør, indtil det er blevet opløst. Rør citronsyren i. Dæk skålen til, og stil den koldt i 3 døgn. Hæld saften op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter. Hæld saften på rengjorte flasker. Opbevares i køleskab. Saften kan også fryses.

Du kan også tilsætte en kanelstang eller 1 spsk. frisk revet ingefær for at få en anden smagsnuance.

Hyldeblomsterne kan erstattes af 2 liter syrenblomster eller bladene fra en solbærbusk.

Se film: Hyldeblomstsaft

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Citron- og hyldeblomstsirup

Citron- og hyldeblomstsirup

1 lille glasflaske 25 minutter
Ud over som smagsgiver til desserter passer denne sursøde citron- og hyldeblomstsirup perfekt til både små og store pandekager. Hæld citron- og hyldeblomstsiruppen over dit pandekagebjerg, og spis det sammen med vaniljeis.
Ingredienser

1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 dl vand
2 dl Dansukker Lys Sirup
Saften af 1 citron, usprøjtet


Kom alle ingredienserne i en tykbundet kasserolle. Lad det koge i 5 minutter. Rør rundt af og til.

Hæld siruppen på en rengjort glasflaske med låg. Lad køle af uden låg. Opbevares i køleskab.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Hyldeblomstgranité

Hyldeblomstgranité

Ingredienser

1 1/2 spsk. Dansukker Flormelis
3 dl vand
Presset saft og reven skal fra 1 usprøjtet limefrugt
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
Frisk mynte
3 spsk. hvidvin (kan udelades)


Bland alle ingredienserne i en skål.

Hæld blandingen ud i en bradepande, og stil den i fryseren.

Rør med en gaffel med jævne mellemrum, så der dannes fine iskrystaller.

Server f.eks. i glas, der har været i fryseren. På den måde smelter granitéen langsommere.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Hyldepannacotta med limemarinerede bær

Hyldepannacotta med limemarinerede bær

4 portioner 2 timer
Ingredienser

4 dl piskefløde
1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
3 stykker husblas

4 dl bær efter eget valg
Skal og saft fra 1 usprøjtet lime
1/2 dl Dansukker Rørsukker
2 tsk. vaniljesukker


Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 minutter. Bland fløde og saft i en kasserolle, og lad det koge i et halvt minut. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme flødeblanding. Hæld massen i fire glas, og stil dem i køleskabet for at stivne.

Skyl og rens bærrene, bland dem med limeskallen, saften og sukkeret.

Lad det stå, til de skal lægges på pannacottaen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Hyldecurd

Hyldecurd

Ingredienser

1 1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft (gerne hjemmelavet)
2 spsk. Dansukker Rørsukker
2 æg
75 g smør


Bland saft, sukker og æg i en skål, og varm blandingen over vandbad, indtil den begynder at tykne.

Tag kasserollen af kogepladen, og tilsæt smørret lid ad gangen.

Hæld curden over i en ren skål, eller et glas. Opbevares i køleskab.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Hyldebærssaft

Hyldebærssaft

Ingredienser

2 kg hyldebærsklaser
1/2 kg æbler
1/2 liter vand
6 dl Dansukker Sukker pr. liter færdig saft 


Skyl bærrene og æblerne. Fjern de grove stilke fra bærrene, og skær æblerne i tynde både. Læg bær og æblebåde i en gryde, og hæld vandet over. Lad det koge op og derefter simre under låg i 30 minutter. Hæld derefter massen op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter. Mål saften, og hæld den op i en gryde. Tilsæt 6 dl sukker pr. liter færdig saft, og lade det koge under omrøring i 5 minutter. Skum af. Hæld saften på varme, rengjorte flasker. Lukkes tæt. Opbevares koldt. 

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Friterede hyldeblomster

Friterede hyldeblomster

4 portioner
Ingredienser

8-12 hyldeblomster

2 1/2 dl hvedemel
1 spsk. Dansukker Sukker
1/2 tsk. salt
2 æggeblommer
2 æggehvider
3 dl vand
2 spsk. flydende margarine
Olie til fritering

Til at dyppe i
Dansukker Sukker

Jordbærsauce
1/2 liter jordbær
2-3 spsk. Dansukker Flormelis 


Begynd med saucen ved at mose jordbærrene med en gaffel eller i en blender. Tilsæt flormelis, og stil massen til side. Ryst hyldeblomsterne, så eventuelle løse blomster falder af. Bland hvedemel, sukker og salt i en skål. Tilsæt æggeblommerne. Pisk vandet i, lidt ad gangen. Pisk dejen jævn. Tilsæt margarine. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i dejen. Dyp hyldeblomsterne i dejen, og friter dem i 180 °C varm olie. Dyp de nyfriterede blomster i sukker, og læg dem på asietter. Serveres straks med jordbærsaucen til.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Jordbær-hyldeblomstsaft

Jordbær-hyldeblomstsaft

ca. 1 1/2 liter 4 døgn
Ingredienser

500 g jordbær
10 hyldeblomstklaser
1 usprøjtet citron i skiver
15 g citronsyre
1 liter vand
1 kg Dansukker Sukker
1 tsk. atamon (udelades, hvis saften skal fryses)


Skyl blomsterklaserne og bærrene godt. Mos bærrene. Kom de mosede bær, blomsterne, citronskiverne og citronsyren i en skål. Kog vand og sukker op og rør atamon i. Hæld den varme lage over blandingen i skålen. Dæk skålen til, og stil den koldt i 3 døgn. Hæld saften op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter. Hæld saften i skoldede flasker, fyld flaskerne helt op. Luk flaskerne. Opbevares koldt. Saften kan fryses.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Læskende sommerdrik

Læskende sommerdrik

6 glas
Ingredienser

3 spsk. Dansukker Sukker
saft fra 2 citroner
isterninger (knust)
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
ca. 1 liter danskvand


Bland saft og sukker i en kande, så sukkeret opløses. Fyld op med knuste isterninger og danskvand. Server straks. Kan også serveres varm og er fantastisk god som 'dessertvin'.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Jordbær-hyld tonic

Jordbær-hyld tonic

4 glas
Ingredienser

1/2 l jordbær
2 dl hyldeblomstsaft
2 spsk. Dansukker Sukker
2 tsk. vaniljesukker
8 cl gin
4 dl Schweppes Tonic
isterninger


Fyld fire glas halvt med isterninger. Fordel gin'en i glassene. Blend jordbær, saft, sukker og vaniljesukker. Sigt blandingen og hæld op i glas. Fyld op med tonic.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker