Fastelavn

Nu er det snart fastelavn, for mange betyder det udklædning og slå katten af tønden, men vigtigst af alt er nok fastelavns bollerne.

Nedenfor finder du opskrifter på Fastelavnsboller med ristede hasselnødder, Fastelavnsboller - traditionelle, Lækre fastelavnsboller, Fastelavnsboller - lidt sundere og Luksus boller.


Fastelavnsboller med ristede hasselnødder

Fastelavnsboller med ristede hasselnødder

ca. 20 stk.
Ingredienser

50 g ristede og hakkede hasselnødder
25 g gær
2 1/2 dl mælk
2 knsp. salt
1 dl Dansukker Sukker
1/2 æg (2 spsk.)
75 g smør med stuetemperatur
8 dl hvedemel (480 g)

Fyld
Krumme fra bollerne
100 g marcipan
100 g ristede og malede hasselnødder
1/2 dl Dansukker Lys Sirup
2 spsk. piskefløde

Pynt
Ca. 4 dl piskefløde
Dansukker Flormelis


Her har vi hasselnødder i både dejen og fyldet. Begynd med at riste nødderne i ovnen, så bliver smagen endnu mere lækker.

1. Begynd med nødderne. Stil ovnen på 200 grader. Hæld nødderne (til både dejen og fyldet) ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist dem midt i ovnen i 8-10 minutter. Tag dem ud, og hæld dem på et viskestykke. Gnid dem, så skallen falder af. Hak halvdelen af nødderne meget fint. Resten males til fyldet.
2. Smuldr gæren i en dejskål, tilsæt mælken, og rør, indtil gæren er opløst.
3. Tilsæt salt, hakkede hasselnødder, sukker, æg, smør i klumper og mel. Ælt dejen godt i maskine, til den slipper skålen, ca. 10 minutter. Lad dejen hæve under plastik i ca. 30 minutter.
4. Hæld dejen ud på et melet bord. Form dejen til en stang, og del den i to. Del hver del i 10 stykker a 50 g. Form dem til runde, glatte boller. Læg dem på plader beklædt med bagepapir. Lad bollerne hæve under et klæde i ca. 40 minutter. Stil ovnen på 225 grader.
5. Pisk ægget med salt og vand, og pensl bollerne. Pensl to gange, hvis du vil have en ekstra blank overflade. Bag midt i ovnen i ca. 8 minutter. Lad bollerne køle af på en rist under et klæde.
6. Ved servering: Skær et låg af på hver bolle. Skrab lidt af krummen ud med en gaffel. Bland med revet marcipan, malede ristede hasselnødder, sirup og fløde. Fyld hullet i bollerne med blandingen.
7. Pisk piskefløden, og fordel eller sprøjt den på fyldet. Sæt låget på, og drys med sigtet flormelis.

Tip!
Køb færdigristede hasselnødder.

Opskrift Hembakningsrådet
Foto: Thomas Carlén


Fastelavnsboller - traditionelle

Fastelavnsboller - traditionelle

30 stk. 1,5 time
Ingredienser

100 g gær
1 dl mælk
1 dl Dansukker Sukker
3 æg
8 dl hvedemel
400 g smør

Creme
1 æg
3 spsk Dansukker Sukker
1 spsk maizena
1 dl mælk
1 dl fløde
1 tsk vaniljesukker

Glasur
1 3/4 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. kakao
2-3 tsk vand


Bland alle ingredienserne til cremen i en kasserolle, og lad den småkoge, til den tykner. Tag cremen af blusset, og lad den køle af.

Rør gær, mælk og sukker sammen. Tilsæt æg og derefter mel. Rul dejen ud i en tykkelse på ca. 1,5 cm på et melet køkkenbord. Skær smøren i skiver, og læg den på 2/3 af dejen. Læg dejen sammen i 3 lag.

Rul dejen ud på ny, og læg den igen sammen i 3 lag, denne gang på den anden led. Gentag endnu en gang.

Rul dejen ud tyndt, og skær den i 30 firkanter. Læg en skefuld creme på hver firkant. Fold hjørnerne omkring cremen, og læg bollerne med sammenføjningen nedad på bageplader. Lad dem hæve i en time. Tænd for ovnen på 230 °C.

Bages midt i ovnen i 10-12 minutter. Pyntes med chokoladeglasur.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Lækre fastelavnsboller

Lækre fastelavnsboller

16 stk.
Ingredienser

25 g gær (1/2 pakke)
2 1/2 dl mælk
1 æg
1 dl Dansukker Rørsukker
100 g smør med stuetemperatur
1/2 tsk. salt
1 tsk. stødt kardemomme
8 1/2 dl hvedemel

Pensling
1 æg (pisket med lidt vand)

Fyld
100 g malede mandler
1/2 dl Dansukker Rørsukker
Ca. 1 dl fløde
Revet skal fra 1 usprøjtet appelsin
Krumme fra bollerne
Ca. 3 dl piskefløde

Pynt
Dansukker Flormelis


Når man bager sine egne fastelavnsboller, skal bollerne være luftige og smage af stødt kardemomme. Revet appelsinskal i fyldet pifter bollerne op.

1. Smuldr gæren i en skål. Hæld mælken i, og rør rundt, indtil gæren er opløst.
2. Tilsæt æg, sukker, smør i klumper, salt, kardemomme og mel. Ælt dejen godt, til den bliver smidig, mindst 5 minutter i maskine eller 10 minutter i hånden.
3. Lad dejen hæve under plastik til dobbelt størrelse, mindst 30-40 minutter.
4. Hæld dejen ud på et bord, ælt den let, og del den i 16 stykker. Form dem til runde, glatte boller. Læg dem på plader beklædt med bagepapir. Lad dem hæve til dobbelt størrelse, ca. 30 minutter. Stil ovnen på 250 grader.
5. Pensl forsigtigt med pisket æg, og bag midt i ovnen i 3-4 minutter. Lad bollerne køle af.
6. Skær et låg af med en skarp kniv. Skrab lidt af krummen ud, og bland med mandel, sukker, fløde og revet appelsinskal.
7. Pisk piskefløden.
8. Sprøjt fyldet og den piskede fløde i fastelavnsbollerne. Læg låget på, og drys sigtet flormelis over.

Tip!
Erstat fyldet med revet marcipan. Det kan også blandes med krumme fra bollen og revet appelsinskal.

Opskrift Hembakningsrådet
Foto: Agneta Thorsén


Fastelavnsboller - lidt sundere

Fastelavnsboller - lidt sundere

25 stk.
Ingredienser

50 g gær
4 dl lunken mælk
100 g flydende margarine
1 dl kvark
1 æg
1/2 tsk salt
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1 tsk kardemomme
ca. 12 dl hvedemel
1 tsk bagepulver

Fyld
1 dl kvark
3 dl fast æblemos
2 spsk Dansukker Brun Farin
1 tsk kanel

Pensling
æg

Glasur
1 3/4 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. kakao
2-3 tsk vand


Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælk, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt æg, kvark, margarine, sukker, salt og kardemomme.

Bland bagepulveret og halvdelen af melet, og bland det i dejen. Tilsæt gradvis mere mel, til dejen slipper skålens kanter. Lad den hæve under et viskestykke i 30 minutter.

Bland ingredienserne til fyldet.

Rul dejen ud til en tynd plade, som skæres i 25 firkanter. Læg en skefuld fyld på hver firkant. Fold hjørnerne omkring fyldet, og læg bollerne på bageplader med sammenføjningen nedad. Lad dem hæve under et viskestykke i 30 minutter. Tænd for ovnen på 225-250 °C.

Bages midt i ovnen i 10-12 minutter. Afkøles på en rist under et viskestykke.

Pyntes med chokoladeglasur.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Luksus boller

Luksus boller

ca. 25 stk.
Engang imellem skal der bare lidt ekstra til. Forkæl og overrask med friskbagte luksus boller. Til hverdag, fest eller bare en hyggestund med familie og venner.
Ingredienser

50 g gær
4 dl lunken mælk
100 g flydende margarine
1 dl kvark
1 æg
1/2 tsk salt
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1 tsk kardemomme
ca. 12 dl hvedemel
1 tsk bagepulver

Fyld til Nøddeboller
3/4 dl nøddekerner
1 æggehvide
2 spsk. Dansukker Sukker

Fyld til Pistacieboller
Odense Dessertmasse med pistaciesmag

Fyld til Boller deluxe
200 g Odense Ren Rå
2 spsk. cognac
hasselnøddeflager


Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælk, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt æg, kvark, margarine, sukker, salt og kardemomme.

Bland bagepulveret og halvdelen af melet, og bland det i dejen. Tilsæt gradvis mere mel, til dejen slipper skålens kanter. Lad den hæve under et viskestykke i 30 minutter.

Læg dejen på et melet køkkenbord, og ælt den smidig. Form 25 boller, og lav en fordybning i midten af bollerne. Fyld dem med lækkerier, ca. 10 g/1 tsk. pr. bolle, og lad dem hæve i 30 minutter. Tænd for ovnen på 225-250 °C.

Bages midt i ovnen i ca. 10 minutter. Afkøles på en rist under et viskestykke.

(Er du til den nemme løsning, kan du anvende Amo Chokoladeboller eller Teboller som grunddej for de søde og lækre boller.)

Nøddeboller
Fyldt med 3/4 dl nøddekerner rørt sammen med 1 æggehvide og 2 spsk. sukker.

Pistacieboller
Fyldt med Odense Dessertmasse med pistaciesmag.

Boller deluxe
Fyldt med 200 g Odense Ren Rå rørt sammen med 2 spsk. cognac. Hasselnøddeflager drysses over bollen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker