Fairtradeprodukter

Dansukker Fairtradeprodukter

Dansukker Lys og Mørk Muscovadorørsukker har sin oprindelse på Mauritius og udvindes af sukkerrør. Sukkeret forarbejdes så lidt som muligt for at bevare aromaen og farven. Der findes både Lys og Mørk Muscovadorørsukker. Smagen af det lyse sukker minder lidt om flødekaramel, og det mørke har et strejf af lakridssmag.

Dansukker Økologisk Rørsukker dyrkes i Paraguay, her har bønder slået sig sammen i kooperativer, som kan levere større mængder sukkerrør. Når rørsukker fra Paraguay sælges med Fairtrade-mærket, udbetales der en bonus til kooperativet, og der udbetales en ekstra bonus, når sukkeret samtidig er økologisk. Økologisk Rørsukker anvendes som almindeligt rørsukker.

Dansukker Rørsukker er af højeste kvalitet - gyldent med en aromatisk sødme, knasende med store krystaller. Rørsukker er godt til frugter og bær, til madlavning og bagning, i varme drikke og som ymerdrys. Hugget Rørsukker er godt i kaffe, te og andre varme drikke. Og så ser Dansukker Rørsukker Fairtrade meget dekorativt ud i sukkerskålen.

Dansukker Hugget Rørsukker er godt i kaffe, te og andre varme drikke.

Fairtrade er en international mærkningsordning. Målet er gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Miljøet skånes desuden i produktionen. Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til kravene for Fairtrade. Derudover informerer Fairtrade om mærkningsordningen og arbejder for, at varerne er tilgængelige for så mange forbrugere som muligt.

Læs mere om fairtrade her: fairtrade-maerket.dk


Smuldretærte med pærer

Smuldretærte med pærer

ca. 8 portioner
Ingredienser

150 g smør eller margarine
3/4 dl Dansukker Økologisk Rørsukker
3 spsk. Dansukker Økologisk Lys Sirup
1 spsk. vaniljesukker
2 dl hvedemel
2 dl havregryn
100 g hakkede hasselnødder

500 g skrællede og udkernede pærer
Smør eller margarine til formen


Smelt fedtstoffet i en kasserolle. Tag kasserollen af komfuret, og bland de øvrige ingredienser i til en smuldret masse. Smør tærteformen. Skær pærerne i skiver, og læg dem i bunden af formen. Fordel smuldredejen over pærerne. Bages midt i ovnen ved 200 °C i ca. 20 minutter. Server tærten lun med lidt letpisket fløde eller cremefraiche til.

Pærerne kan erstattes af f.eks. æbler.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Blåbærkage med æble

Blåbærkage med æble

ca. 10 portioner
Ingredienser

2 æg
1 1/2 dl Dansukker Økologisk Rørsukker Fairtrade 

2 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
3/4 dl varmt vand
2 æbler

Pynt
2 dl blåbær
3 spsk. Dansukker Økologisk Rørsukker Fairtrade 

1/2 tsk. kanel


Pisk æg og rørsukker til en luftig blanding. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker. Vend blandingen i æggemassen. Tilsæt vandet. Skræl æblerne, skær dem i både, og kom dem i dejen. Hæld dejen i en smurt springform. Fordel blåbær på kagen. Bland rørsukker og kanel, og strø det over blåbærrene. Kagen bages midt i ovnen ved 200 °C i ca. 40 minutter. Serveres med vaniljesauce eller is.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Brownies

Brownies

ca. 20 stk. 45 minutter
Ingredienser

150 g smør eller margarine
3 dl Dansukker Rørsukker
4 æg
2 1/2 dl hvedemel
1 dl kakao
1/2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
75 g hakket mørk chokolade


Rør fedtstof og sukker skummende. Tilsæt æggene et ad gangen under omrøring.

Bland hvedemel, kakao, bagepulver, vaniljesukker og hakket mørk chokolade og rør det i æggemassen.

Fordel dejen i en bageform på 20 x 30 cm, der enten er smurt eller beklædt med bagepapir. Brownies bages midt i ovnen i ca. 20 minutter ved 175 °C. Vendes ud på en bagerist. Læg derefter formen over, og lad kagen køle af, inden den skæres i tern.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Moccachino

Moccachino

6 små kopper
Ingredienser

1/2 l kogende vand
3/4 dl (30 g) kaffe
6 stk. Dansukker Hugget Rørsukker
1 tsk. kardemomme
1 kanelstang

Pynt
3/4 dl piskefløde
kanel


Læg kaffe, kanelstang og kardemomme i kaffetragten og lad vandet løbe igennem. Pisk fløden til skum. Fordel kaffen i seks kopper, og læg et stykke hugget rørsukker i hver. Pynt med flødeskum og strø lidt kanel på.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Cognac-æbler

Cognac-æbler

4 portioner
Ingredienser

2 store eller 4 mindre æbler
2 spsk. smør eller margarine
1/2 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
1 tsk. stødt kanel
2 spsk. cognac

Tilbehør
letpisket fløde eller creme fraiche


Skræl, og udkern æblerne. Skær dem i både. Smelt fedtstoffet i en stegepande.Tilsæt sukker, kanel og cognac.

Steg æblestykkerne, indtil de er bløde. Serveres straks med en klat fløde eller creme fraiche.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Flere opskrifter

Opskrifter med Rørsukker Fairtrade »

Opskrifter med Hugget Rørsukker Fairtrade »

Opskrifter med Lys Muscovadorørsukker Fairtrade »

Opskrifter med Mørk Muscovadorørsukker Fairtrade »