Red velvet cake

Red velvet cake

Ingredienser

3 1/2 dl Dansukker Sukker
2 æg
3 1/2 dl hvedemel
1 tsk. natron
1/2 tsk. salt
2 spsk. kakao
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
1 spsk. hvidvinseddike
1 dl flydende margarine
2 1/2 dl tykmælk
3 spsk. rød frugtfarve

Glasur
600 g Philadelphia friskost naturel, gerne light
3 spsk. friskpresset citronsaft
4 dl Dansukker Flormelis

Pynt
Chokoladepraliner

Pisk sukker og æg let og luftigt. Bland de tørre ingredienser, og vend dem ned i massen sammen med hvidvinseddike, margarine og tykmælk. Tilsæt farve, og rør godt sammen.

Hæld dejen op i en smurt og meldrysset springform, ca. 25 cm i diameter. Bages midt i ovnen ved 175° i ca. 40 minutter. Lad kagen stå i formen et par minutter, inden den sættes på en rist for at køle af.

Pisk ost, citronsaft og flormelis sammen. Del kagen i tre dele, og kom glasur på to af dem. Læg bundene sammen (den uden glasur lægges øverst). Dæk hele kagen med glasur. Pynt med praliner.


Opskriften er udarbejdet af

Dansukker