Peberkagehus

Vurdering (345 stk)

Ingredienser

2 dl Dansukker Lys Sirup
2 1/4 dl Dansukker Sukker
200 g smør
1 stort æg
2 tsk. stødte nelliker
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kanel
ca. 8 dl hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver

Instruktioner

Smelt smør, sukker og sirup. Rør det sammen, og lad det køle af. Rør ægget i. Opløs bagepulveret i lidt vand, og rør det i sammen med krydderierne. Tilsæt melet, og rør dejen godt sammen. Lad den hvile natten over.

Download peberkagehuset som pdf-fil her. Tegn en skabelon af de forskellige husdele på kraftig karton eller plast. Stil ovnen på 175 °C.

Rul dejen ud på bagepapir til ca. 3 mm tykkelse. Læg skabelonerne på dejen, og skær de forskellige dele ud. Fjern den overflødige dej. Skær eventuelt huller til vinduerne, men det er nemmere at markere vinduerne ved at sprøjte med glasur.

De store dele bages midt i ovnen i 10-15 minutter, de mindre dele 5-7 minutter. Læg skabelonen på de bagte dele for at kontrollere, at målene passer. Skær eventuelt kanterne til, så de er lige.

Når delene er kolde, sættes de sammen med glasur. Sæt huset sammen for sig, taget for sig og skorstenen for sig. Når glasuren er stivnet på de forskellige dele, sættes taget på huset, og skorstenen "mures" fast.
 

Glasur til peberkagehus
1 æggehvide (pasteuriseret)
1/2 tsk eddike
3 1/2 - 4 dl Dansukker Flormelis

Pisk alle ingredienser sammen til en stiv masse med el-pisker. Anvend glasuren til at bygge og udsmykke dit kagehus.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Sukkersaltet laks med thai urter

Få mere smag med sukker i det salte køkken

Oplev gastronomiens lille hemmelighed med seks spændende opskrifter.

Sommerlagkage

Kager til forårets festligheder

Skønne kager til forårets fester! Ingen fest er fuldendt uden kage! Så hvorfor ikke servere en lækker, hjemmelavet kreation til årets mest mindeværdige begivenheder?

Mandelkage med rabarber

Tid til rabarber

Nu skyder rabarberne i vejret, og det er tid til at høste de første fine stilke. Rabarbertærte er en klassiker, men der findes også en række andre lækre anvendelsesmuligheder.

Semifreddo med hindbærstriber og pistacie

Lav din egen is

Lav din egen is denne sommer! For hvorfor købe is, når du bare kan lave den selv? Her har vi samlet vores bedste isopskrifter, men eksperimenter gerne selv, og find frem til dine helt egne favoritter!

Hyldeblomst Collins og Rabarber Sour

Sommerdrinks

Byd nogen, du har kær, på en forfriskende drink, der smager af sommer. Her finder du læskende sommerdrinks for enhver smag – både med og uden alkohol.

Saft og lemonade

Kaffe og kage i forårssolen

Dæk op til en kaffepause i forårssolen! Her har vi samlet vores bedste opskrifter på kager og drikkevarer til en herlig eftermiddag på altanen, i parken eller i haven.