Pandekager med æblekompot og citronfløde

4 portioner 45 minutter
Pandekager med æblekompot og citronfløde
Bedømmelse: (364 vurderinger)

Ingredienser

  • 3 æg
  • 2 dl mælk
  • 1 1/2 dl hvedemel
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 2 dl fløde, valgfrit fedtindhold

Kompot

  • 4 æbler
  • 1 dl vand
  • 1/2 dl friskpresset citronsaft
  • 2 dl Dansukker Sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 2 knsp. stødt kardemomme

Pynt

  • 1 dl hakkede valnødder
  • 1 spsk. Dansukker Perlesukker

Citronfløde

  • 1 1/2 dl piskefløde
  • Saft og revet skal fra 1/4 usprøjtet citron
  • 2 tsk. Dansukker Flormelis
  • Smør eller margarine til bagning

Begynd med at piske fløden til et fast skum. Tilsæt citronsaft og -skal samt flormelis. Stil det i køleskab indtil serveringen. Skræl æblerne, fjern kernehuset, og skær dem i mindre stykker. Bland æblestykker, vand, citronsaft og sukker i en kasserolle, og lad det simre, til æblestykkerne er møre. Tilsæt vaniljesukker og kardemomme. Pisk æg og mælk let sammen. Tilsæt hvedemel, salt og vaniljesukker, og bland det godt. Tilsæt fløden, og lad det stå i 10 minutter. Bland de hakkede valnødder sammen med perlesukker. Bag tynde pandekager, som lægges op på asietter. Drys lidt af valnøddeblandingen over pandekagerne, og læg en skefuld kompot og citronfløde ved siden af.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker