Mokkaiskage med bær og chokoladesauce

ca. 8 portioner

Vurdering (0 stk)

Ingredienser

Tærtebund
150 g havrekiks
100 g hakkede hasselnødder
3/4 dl Dansukker Rørsukker
125 g smør eller margarine

Is
3 dl piskefløde
1 spsk. vaniljesukker
3 æggeblommer
1/2 dl Dansukker Flormelis
1-2 rør Nescafé Espresso
1/2 dl Dansukker Lys Sirup

Sauce
1 spsk. smør eller margarine
2 spsk. kakao
1 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
3 spsk. Dansukker Rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
1 dl fløde

Tilbehør
500 g (1 l) friske bær, f.eks. hindbær og blåbær

Instruktioner

Knus kiksene, og bland dem med nødder og rørsukker i en skål. Smelt fedtstoffet, og kom det i blandingen i skålen. Tryk kiksemassen ud i bunden og på kanterne i en form. Stil i køleskab. Pisk fløde og vaniljesukker til fast skum i en skål. Pisk æg og flormelis let og luftigt i en anden skål. Tilsæt espressopulver og sirup, og rør, indtil massen er ensartet. Vend flødeskummet i æggemassen. Hæld dejen i formen. Frys tærten i mindst tre timer.

Smelt fedtstoffet til saucen i en gryde, og tilsæt kakao. Tilsæt de øvrige ingredienser, og bring blandingen i kog. Server tærten med chokoladesaucen og friske bær.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Sukkersaltet laks med thai urter

Få mere smag med sukker i det salte køkken

Oplev gastronomiens lille hemmelighed med seks spændende opskrifter.

Sommerlagkage

Kager til forårets festligheder

Skønne kager til forårets fester! Ingen fest er fuldendt uden kage! Så hvorfor ikke servere en lækker, hjemmelavet kreation til årets mest mindeværdige begivenheder?

Mandelkage med rabarber

Tid til rabarber

Nu skyder rabarberne i vejret, og det er tid til at høste de første fine stilke. Rabarbertærte er en klassiker, men der findes også en række andre lækre anvendelsesmuligheder.

Semifreddo med hindbærstriber og pistacie

Lav din egen is

Lav din egen is denne sommer! For hvorfor købe is, når du bare kan lave den selv? Her har vi samlet vores bedste isopskrifter, men eksperimenter gerne selv, og find frem til dine helt egne favoritter!

Hyldeblomst Collins og Rabarber Sour

Sommerdrinks

Byd nogen, du har kær, på en forfriskende drink, der smager af sommer. Her finder du læskende sommerdrinks for enhver smag – både med og uden alkohol.

Saft og lemonade

Kaffe og kage i forårssolen

Dæk op til en kaffepause i forårssolen! Her har vi samlet vores bedste opskrifter på kager og drikkevarer til en herlig eftermiddag på altanen, i parken eller i haven.