Hotteok, søde koreanske pandekager

10-12 stk.
Hotteok, søde koreanske pandekager
Bedømmelse: (5 vurderinger)

Ingredienser

Pandekager
4 1/2 dl mel
2, 25 dl rismel
1 spsk. sorte sesamfrø (valgfrit)
1 pose tørgær (11 g)
2 spsk. Dansukker Rørsukker
1 tsk. salt
3 1/2 dl mælk, fingervarm
1 spsk. rapsolie
+ ekstra olie til stegning

Fyld
1 1/2 dl Dansukker Brun Farin
2 spsk. finthakkede nødder efter eget valg
1 spsk. kanel eller andet krydderi efter eget valg


Bland mel, tørgær, sesamfrø, sukker og salt i en stor skål.

Hæld mælken og 1 spsk. olie i melet, og bland med en træske. Dejen bliver meget klæg.

Dæk skålen med plast, og lad blandingen hæve til dobbelt størrelse, 30-45 minutter.

Lav et hul i midten af dejen, så den synker lidt sammen. Lad den hvile yderligere i 10 minutter.

Lav samtidig fyldet: Bland brun farin, nødder og kanel i en lille skål.
Tag en lille klump dej, og tryk den flad med hånden. Tilsæt 1 spsk. af fyldet i midten, og klem kanterne sammen mod midten, så det bliver som en lille bolle.

Varm stegepanden op til medium varme. Kom rigeligt med olie på.
Læg bollen på stegepanden, og tryk den forsigtigt flad, f.eks. med en skål med flad, olieret bund.

Når du ser, at ydersiden hæver lidt op, skal bollen vendes. Tilsæt om nødvendigt mere olie. Bollerne skal være gyldne udenpå.

Pandekagerne smager bedst, når de er nylavede, men pas på det varme fyld!

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker