Sukkerarter

Sukker i mange varianterSukker (sakkarose eller almindeligt sukker) er en naturlig sukkerart, der består af både frugtsukker og druesukker. I alle frugter, bær og grøntsager er der en blanding af almindeligt sukker, frugtsukker og druesukker i varierende mængder. Sukkerroer og sukkerrør indeholder ekstra meget almindeligt sukker. Dette er årsagen til, at disse planter er velegnede til fremstilling af sukker. Rent kemisk er sukkeret i en sukkerroe identisk med det sukker, som findes i f.eks. en banan.

Druesukker, der også kaldes glukose, er fundamentet i bl.a. stivelse. Druesukker er den sukkerart, der hurtigst optages i kroppen.

Frugtsukker kaldes også fruktose og er den sødeste af alle de naturligt forekommende sukkerarter. Frugtsukker har en særlig god evne til at fremhæve smagen af frugt og bær.

Sukkerarter, sukkerprodukter og sukkeralkoholer

Navn Andre anvendte navne Fremstilling Relativ sødeevne Energi kJ/g
Sukker Sakkarose, sucrose, rørsukker Ekstraktion (opløsning) med varmt vand fra sukkerrør og sukkerroer 1,0 17
Glukose Dextrose, druesukker Nedbrydning (hydrolyse) af typisk hvede- og majsstivelse med syre og/eller enzymer. 0,6-0,7 17
Fruktose Frugtsukker Først nedbrydning (hydrolyse eller invertering) af sakkarose til glukose og fruktose, med enzymer eller syre. Derefter fra-"filtrering" af fruktose og enzymatisk omdannelse af glukose til fruktose. 1,0-1,3 17
Maltose Maltsukker Nedbrydning (hydrolyse) af stivelse 0,5 17
Laktose Mælkesukker Udvindes af valle fra ostefremstilling 0,4 17
Tagatose   Udvindes af laktose 0,9 6
Trehalose   Enzymatisk omdannelse af stivelse 0,4-0,5 17
Invertsukker   Nedbrydning (invertering) af sakkarose med enzymer eller syre til lige dele glukose og fruktose 1,0 17
Glukose sirup   Nedbrydning (hydrolyse) af typisk hvede- og majsstivelse med syre og/eller enzymer. 0,4-0,6 17*
Isoglukose High Fructose Corn Syrup (HFCS) Baseret på glukosesirup, hvor en del af glukosen (42 el. 55%) med enzymer omdannes ( isomeriseres) til fruktose 0,8-1,0 17*
Mannitol   Hydrogenering af fruktose. Hydrogenering er en kemisk proces hvor sukkermolekylet (fruktosen) tilføres brint (hydrogen) i form af en såkaldt alkoholgruppe. Deraf navnet sukkeralkoholer. 0,6-0,7 10
Xylitol Birkesukker Hydrogenering (se under Mannitol) af xylose udvundet af birketræspulp og anden pulp 0,9-1,0 10
Laktitol   Hydrogenering (se under Mannitol) af laktose 0,4 10
Sorbitol   Hydrogenering (se under Mannitol) af glukose 0,6 10
Isomalt   Enzymatisk behandling af sakkarose 0,5-0,6 10
Maltitol   Hydrogenering (se under Mannitol) av maltos 0,8 10
Maltitol, sorbitol sirup   Hydrogering (se under Mannitol) af stivelsesbaseret sirup med højt maltoseindhold 0,6-0,8 10*

* Regnet på tørstof