Så enkelt er det

Det er nemt og sjovt at lave sit eget syltetøj - og så bliver det jo oven i købet fantastisk godt! Med udgangspunkt i vores grundopskrift kan du nemt variere dit syltetøj efter smag og behag. Dansukker Syltesukker indeholder alt det, du har brug for til at skabe et vellykket resultat. Det eneste, du har brug for derudover, er friske eller frosne bær.

Her finder du flere lækre opskrifter på syltetøj og marmelade.

Brug for hjælp? Læs vores tip i Sylte hotline.

Og vil du gøre glassene ekstra fine, kan du lave etiketter med vores automat til mærkater.

Grundopskrift på syltetøj

Grundopskrift på syltetøj


Ingredienser

Med Dansukker Syltesukker er det nemt at lave vellykket hjemmelavet syltetøj. Vælg bær efter sæson, smag og behag. Her har du tre forskellige varianter af grundopskrifter, som du kan vælge imellem alt efter, hvor stor en mængde du vil lave, eller hvor sødt syltetøjet skal være.


2 l bær
1 kg Dansukker Syltesukker

Mindre sødt syltetøj
4 l bær
1 kg Dansukker Syltesukker
OBS! Her kan det være nødvendigt at forlænge kogetiden.

Mindre mængde syltetøj
500 g bær
3 dl Dansukker Syltesukker


Skyl og rens bærrene. Bland bær (store bær deles) og syltesukker i en gryde, og lad det koge i 3-10 minutter alt afhængig af bærtype. Syltetøjet må ikke blive for fast, men heller ikke for flydende. Skum omhyggeligt, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt, og opbevar dem køligt.

Hvornår er syltetøjet færdigt? Se vores film "Den rette konsistens på syltetøjet".

Forslag til smagsgivere

• Lad en stang kanel eller et par stjerneanis koge sammen med bærrene, når du laver syltetøj.

• Læg et lille stykke frisk ingefær i gryden, når du koger rabarbersyltetøj eller rabarbermarmelade.

• Hele eller hakkede mandler i syltetøjet eller marmeladen er rigtig lækkert.

• Tilsæt et par kviste frisk timian eller rosmarin, når du koger æblemos eller æblesyltetøj. Timian er også godt sammen med blommer.

• Udnyt sommerens friske urter, når du henkoger eller sylter. Tilsæt dem i slutningen af kogetiden for at bevare smag og form.

• Lidt lavendelblomster i jordbærsyltetøjet smager fantastisk godt.

• I marmelade eller syltetøj af citrusfrugter passer det ekstra godt at tilsætte nødder eller mandler. Rosiner tilfører sødme og karakter i lidt syrligere former for syltetøj.

• Prøv at blande 50-100 g revet mørk chokolade i syltetøjet.

• Et par spiseskefulde cognac eller whisky i syltetøjet eller marmeladen gør den ekstra festlig. Calvados passer godt i æblesyltetøj eller æblemarmelade.

• Vin og vineddike giver en perfekt balance mellem sødt og surt. Med hvidvin eller hvidvinseddike får du et lidt lysere syltetøj, mens rødvin eller rødvinseddike giver et flot mørkt syltetøj.

• I syltetøj eller marmelade af citrusfrugter passer det ekstra godt at tilsætte nødder eller mandler. Også rosiner tilfører sødme og karakter i lidt syrligere former for syltetøj.