Varmer dejligt, når det er koldt

En varm drik er dejligt på alle årstider i vores skiftende nordiske klima. Men først og fremmest er det dejligt at varme sig på efter en gåtur i skoven om efteråret, og når vinteren sætter ind med frost og sne. Nedenfor finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.

Nedenfor kan du finde opskrifter på Chokoladetoddy, Kaffedrik, Chai, Simplified, Krambambuli, Café Borgia, Sleigh Ride, Chokoladedrik med karamelsmag og Orange au lait.


Chokoladetoddy

Chokoladetoddy

4 glas
Ingredienser

4 dl stærk, nybrygget kaffe
4 dl mælk
100 g mørk chokolade
4 spsk. Dansukker Brun Farin
1 spsk. vaniljesukker
12 cl cognac

Pynt
1 1/2 dl piskefløde
2 spsk. Dansukker Muscovadosirup


Varm kaffe og mælk op i en kasserolle. Tilsæt chokoladen, og rør, indtil den er smeltet. Tilsæt farin og vaniljesukker. Pisk fløden til et fast skum. Fordel cognacen i fire glas. Hæld chokoladeblandingen over. Pynt med en klat flødeskum og lidt sirup. Serveres med det samme. 

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Kaffedrik

Kaffedrik

4 kopper
Ingredienser

1 dl vand
4 stjerneanis
4 kryddernelliker
1 kanelstang
4 spsk. Dansukker Muscovadosirup
3 dl mælk
5 dl stærk kaffe


Bland vand og krydderier i en gryde, og lad det simre under låg i 3-4 minutter. Tilsæt sirup og mælk, og giv blandingen et opkog. Tag gryden af varmen, og hæld kaffen i. Si krydderierne fra, og fordel drikken i fire store kopper eller glas.

Hvis det skal være ekstra lækkert, kan du toppe hver kop/hvert glas med en skefuld flødeskum og pynte med lidt muscovadosirup.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Kanelkaffe

Kanelkaffe

4 kopper
Ingredienser

6 dl stærk kaffe
2 tsk kanel
2 dl varm mælk
8 stk Dansukker Hugget Rørsukker


Hæld kanel i kaffefilteret sammen med kaffebønner og bryg derefter en god stærk kaffe.

Læg 2 stykker rørsukker i hver kop. Hæld kaffe og mælk i og nyd drikken!

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Chai

Chai

4 glas krydret indisk te
Ingredienser

2 kopper vand
2 spsk. te (f.eks. Earl Grey)
1/2 tsk. stødt kardemomme
1/2 tsk. stødt ingefær
4 hele nelliker
3 dl mælk
2 spsk. Dansukker Rørsukker
kanel


Kog vand, sukker, te og krydderier op. Hæld mælken i og kog den op med teblandingen. Lad chai'en småkoge i to minutter på svag varme. Sigt chai'en op i glas. Pynt med lidt stødt kanel. Chai'en kan også serveres kold.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Simplified

Simplified

4 små kopper
Ingredienser

100 g hvid chokolade
6 dl letmælk
2 dl stærk kaffe
2 spsk. Dansukker Rørsukker
1 tsk. vaniljesukker
12 blade frisk mynte
1 dl piskefløde


Hak chokoladen. Varm mælk, sukker, halvdelen af myntebladene, vaniljesukker og chokolade under konstant omrøring i en kasserolle. Sigt blandingen. Lav kaffen. Hæld op i kopper i forholdet en del kaffe og to dele chokolademælk. Pynt med flødeskum og mynteblad på toppen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Krambambuli

Krambambuli

10-12 glas
Ingredienser

1 1/2 l kogende vand
3 spsk. teblade
1 flaske rødvin
saft og skal fra en usprøjtet citron
2 kanelstænger
250 g Dansukker Hugget Rørsukker
2 1/2 dl cognac


Læg tebladene i en gryde og hæld det kogende vand på. Lad det trække i 5 minutter. Kog rødvin, kanelstænger, citronsaft og -skal. Bland det sammen. Sigt kanelstænger og teblade fra. Læg sukkerknalderne i en si over gryden og hæld cognac'en over og tænd op. Når sukkeret er smeltet, er krambambuli'en kl ar til servering.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Café Borgia

Café Borgia

1 stor kop
Ingredienser

1 dl mælk
2 spsk. Dansukker Flormelis
1 dl hed, stærk kaffe
1/4 dl pisket fløde
2 knsp. vaniljesukker
revet appelsinskal usprøjtet


Kog mælk og flor op og hæld derefter op i en kop. Hæld kaffen på. Bland flødeskummet med vaniljesukkeret og kom det i koppen. Strø revet appelsinskal over.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Sleigh Ride

Sleigh Ride

6 kopper
Ingredienser

120 g mørk chokolade (70 % kakao)
1 l stærk, hed, god kaffe
1 dl Dansukker Flormelis
2 tsk. vaniljesukker
2 dl piskefløde
3 dl mælk


Smelt chokol aden i en skål over vandbad. Tilsæt flormelis, vaniljesukker og kaffe og rør til alt er blandet. Mælken tilsættes og alt piskes til skum med håndmikser, inden det hældes i kopperne. Fløden piskes til skum og fordeles oven på drikken.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Chokoladedrik med karamelsmag

Chokoladedrik med karamelsmag

4 kopper
Ingredienser

2 spsk. Dansukker Økologisk Rørsukker
2 spsk. Dansukker Økologisk Lys Sirup
1 tsk. smør
50 g mørk chokolade (70 % kakao)
8 dl mælk

Pynt
is
Dansukker Økologisk Lys Sirup


Smelt rørsukker og sirup i en kasserolle. Tilsæt smør og lad det stege uden at det brunes. Bræk chokoladen i stykker og kom den i. Hæld mælken på og varm op. Hæld op i kopper og læg en klat is i og dryp med siruppen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Orange au lait

Orange au lait

6 store kopper
Ingredienser

1 1/2 dl Dansukker Flormelis
2 saftige usprøjtede appelsiner
1 l letmælk
3 dl stærk kaffe, gerne espresso


Bland flormelis og saften fra appelsinerne i en gryde. Tilsæt mælken og varm den op, den må ikke koge. Lav kaffen. Hæld op i kopper i forholdet to dele appelsinmælk og en del kaffe. Pynt evt. med revet appelsinskal.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker