Tid til at bage brød

Hvis du kan lide at bage brød, findes der en række ingredienser, som det altid er godt at have hjemme. Gær, forskellige typer mel og Dansukkers sirup er en god start. Hvis du senere gerne vil prøve at bage med din egen surdej, er det heller ikke specielt svært. Brød bagt med surdej bliver ekstra godt og holdbart, og variationsmulighederne er nærmest uendelige.

Her finder du opskrifter med Frugtbrød, Grove rugboller, Krydderbrød, Scones med ost og skinke, Surdej, Valnøddebrød, Knækbrød, Speltstykker, Lynbrød og Rugboller med rosiner.


Frugtbrød

Frugtbrød

ca. 10 portioner
Ingredienser

6 dl hvedemel
4 dl havregryn
1 dl groft rugmel
1 spsk. bagepulver
1 spsk. brødkrydderi, f.eks. kommen
1 1/2 dl tørrede tranebær
1 1/2 dl tørrede abrikoser i små tern
2 dl pinjekerner
2 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 liter A-38 0,5 %
3/4 dl Dansukker Mørk Sirup
1/2 dl rapsolie 


Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt tykmælk, sirup og olie, og bland det godt sammen. Fordel dejen i to smurte, aflange forme. Bages midt i ovnen ved 175 °C i ca. 1 time. 

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Grove rugboller

Grove rugboller

50 stk.
Ingredienser

1 l lunkent vand
100 g gær
4 dl havreklid
2 dl speltflager
7 dl groft rugmel
1 dl hørfrø
75 g flydende margarine
1 tsk. salt
3/4-1 dl Dansukker Mørk Sirup
1 spsk. fennikelfrø, anis eller kommen – kan udelades)
ca. 15 dl hvedemel


Gæren smuldres i en skål, og vandet hældes i. Rør, indtil gæren er opløst.

Bland havreklid, speltflager, rugmel, hørfrø, margarine, salt, sirup og krydderier i. Tilsæt melet lidt ad gangen, indtil dejen slipper skålen. Lad dejen hæve under et klæde i 45 minutter.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den, til den er blank og smidig. Del dejen i 2 stykker, som formes til stænger. Skær hver stang i 25 stykker, som formes til boller. Lad bollerne hæve i 30 minutter. Sæt ovnen på 225 °C.

Bages midt i ovnen i ca. 12 minutter, til bollerne er gyldenbrune. Lad bollerne køle af på en rist under et klæde.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Krydderbrød

Krydderbrød

2 stk.
Ingredienser

50 g gær
1/2 l fingervarmt vand
1/2 dl havreklid
125 g mager kvark
1 tsk. salt
1/2 dl Dansukker Mørk Sirup
1/2 dl Dansukker Brun Farin
1 (ca. 100 g) æble
1 dl (50 g) tørrede tranebær
1 tsk. anis
1 tsk. fennikel
1 l rugsigtemel
ca. 5 dl hvedemel


Gæren smuldres i en skål. Tilsæt vand og havreklid, og rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt kvark, salt, sirup og farin. Skræl og riv æblet. Tilsæt det revne æble, tranebær og krydderier. Ælt først rugsigtemel og derefter hvedemel i dejvæsken, indtil dejen slipper skålen. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den, til den er smidig. Del dejen i to lige store stykker, som formes til to brød. Læg brødene på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 45 minutter. Bages nederst i ovnen ved 200 °C i ca. 30 minutter. Pensl de nybagte brød med koldt vand. Læg dem på en rist, og lad dem køle af under et klæde. Brødene kan fryses.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Scones med ost og skinke

Scones med ost og skinke

ca. 10 stk.
Ingredienser

6 dl hvedemel
1 dl havreklid
1 spsk. bagepulver
1 tsk. salt
1 spsk. Dansukker Lys Sirup
50 g flydende margarine
1 dl vand
2 æg
3 dl cremefraiche
150 g ost i tern
100 g røget skinke i tern
100 g majskorn
25 g jalapenochili i tern


Bland alle ingredienserne sammen til en klæbrig dej. Fyld dejen i en smurt muffinform, i smurte ildfaste forme eller i papirforme. Bages midt i ovnen ved 200 °C i ca. 20 minutter. Spises nybagte.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Surdej

Surdej

Ingredienser
1 1/2 dl vand
200 g rug- eller hvedemel
100 g revet æble

Opvarm vandet til 35°. Bland melet og det revne æble i vandet. Hæld dejen i en glaskrukke med låg, som rummer to liter. Lad glaskrukken stå ved 26-30°, f.eks. i den lukkede ovn, i tre dage. Rør rundt i glaskrukken en gang dagligt.

Den fjerde dag skrabes surdejen ud af glaskrukken og ned i en stor skål. Tilsæt 200 g mel og 2 dl 35° varmt vand. Rør grundigt rundt, og lad dejen stå yderligere et døgn ved 26-30°. Den femte dag er surdejen klar. Dejen skal opbevares i køleskab. Surdejen har en holdbarhed på en uge, derefter skal den tilsættes 1 dl vand og 200 g mel. Surdej af hvedemel anvendes til lyse brød. Surdej af rugmel anvendes til mørke brød.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Valnøddebrød

Valnøddebrød

2 stk.
Ingredienser

Om aftenen:
100 g rugmelssurdej
3 dl vand
3 dl hvedemel med ekstra højt proteinindhold

500 skrællet, revet æble
1 dl Dansukker Mørkt Muscovadorørsukker

200 g knuste rugkerner
3 dl kogende vand

Om morgenen:
Surdej, æbleblanding og skoldning af rug
7 dl hvedemel med ekstra højt proteinindhold
2 dl rugmel
2 dl boghvedeflager
2 dl solsikkekerner
200 g valnødder
1 dl hørfrø
1 spsk. fennikelfrø, anis eller kommen – kan udelades
3 tsk. salt

Opskrift på surdej finder du her


Bland surdejen med vandet i en skål, og tilsæt derefter melet. Sæt låg på skålen, eller dæk den med plastfilm. Lad skålen stå varmt ved ca. 25°, f.eks. i den lukkede ovn, natten over. Bland de revne æbler og muscovadorørsukkeret sammen, og stil det i køleskab. Hæld den knuste rug op i en skål, og hæld kogende vand over. Lad det stå. Om morgenen blandes surdejen med æbleblandingen og den knuste rug i en stor skål. De øvrige ingredienser tilsættes og blandes godt. Dæk skålen med plastfilm, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 2-3 timer. Læg dejen over i to smurte, aflange forme á 2 liter. Drys brødene med lidt rugmel. Lad dem stå 1 time. Sæt brødene ind i den 250º varme ovn. Sænk temperaturen til 200°, og bag brødene, til de har en kernetemperatur på 98°. Bagetiden er på ca. 1 time. En lavere kernetemperatur giver klæge brød. Vend brødene ud af formene, og lad dem køle af på en rist.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Knækbrød

Knækbrød

10-12 stk.
Ingredienser

100 g surdej, hvede eller rug
2 dl lunkent vand
3 spsk. Dansukker Mørk Sirup
1 tsk. salt
1-2 tsk. krydderier efter smag f.eks. anis
2 dl hvedeklid
2 dl groft rugmel
4 dl hvedemel

1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø

Opskrift på surdej finder du her


Læg surdejen i en skål, og tilsæt vandet. Tilsæt sirup, salt, krydderi og hvedeklid. Tilsæt derefter rug- og hvedemel, og ælt dejen grundigt igennem. Dæk skålen til, og lad dejen hæve i 2 timer. Sæt en plade ind på den midterste rille i ovnen, og sæt ovnen på 250 °C. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og tril den til en stang, der deles i tre lige store stykker. Rul hvert stykke tynt ud til en cirkel med en kagerulle. Lav huller med en gaffel. Drys med sesam- og hørfrø, og rul dem ind i dejen. Løft brødet over på et stykke bagepapir, som lægges på den varme plade i ovnen. Bages i ca. 5 minutter. Lad brødene køle af på en rist. Brødene skal opbevares tørt. Frøene kan udelades.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Speltstykker

Speltstykker

ca. 20 stk.
Ingredienser
50 g gær
6 dl lunkent vand
2 spsk. Dansukker Mørk Sirup
2 tsk. salt
3 spsk. olie
1 tsk. stødt kommen
2 dl speltflager
1/2 dl hørfrø
2 dl Hvedemel
12 dl sigtet speltmel

Gæren smuldres i en skål. Tilsæt vand, og rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt sirup, salt, olie, kommen, flager og frø. Tilsæt melet lidt ad gangen. Hæld dejen, som er temmelig løs, ud på et melet bord, og rul den ud til en cirkel på et par centimers tykkelse. Drys mel over dejen, og lad den hæve i 1 time. Sæt ovnen på 250°. Skær dejen ud i trekanter, som lægges på en bageplade med bagepapir. Bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Lad speltstykkerne køle af på en rist.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Lynbrød

Lynbrød

2 stk.
Ingredienser
2 dl grahamsmel
7 dl rugsigtemel
1 dl havregryn
1/2 dl havreklid
1 dl solsikkekerner
1 spsk. fennikelfrø, anis eller kommen – kan udelades
1 tsk. salt
4 tsk. natron
1 l tykmælk
3/4 dl Dansukker Mørk Sirup

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt tykmælk og sirup, og rør det godt sammen. Fordel dejen i to smurte, aflange forme. Bages midt i ovnen ved 200 °C i ca. 1 time.

Variationer
Tilsæt 3 dl revne gulerødder eller rødbeder eller
2 dl tørrede tranebær eller
revet skal fra en usprøjtet appelsin

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Rugboller med rosiner

Rugboller med rosiner

24 stk.
Ingredienser

50 g gær
6 dl mælk
1/2 dl havreklid
3/4 dl Dansukker Mørk Sirup
2 tsk. salt
1 tsk. stødt anis
6 dl fint rugmel
1 dl rosiner
ca. 8 dl rugsigtemel


Gæren smuldres i en skål. Mælken opvarmes til 37 °C. Hæld mælken over gæren, og rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt havreklid, sirup, salt og anis. Tilsæt det fine rugmel og rosinerne. Ælt rugsigtemelet i, indtil dejen slipper skålen. Lad dejen hæve under et klæde i 30 minutter. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den, til den er smidig. Del dejen i to stykker, som rulles ud til stænger. Del hver stang i 12 stykker. Form stykkerne til aflange boller. Lad bollerne hæve under et klæde i 30 minutter. Bages midt i ovnen ved 250 °C i ca. 8 minutter.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Krydderbrød

Krydderbrød

2 stk.
Ingredienser

50 g gær
1/2 l fingervarmt vand
1/2 dl havreklid
125 g mager kvark
1 tsk. salt
1/2 dl Dansukker Mørk Sirup
1/2 dl Dansukker Brun Farin
1 (ca. 100 g) æble
1 dl (50 g) tørrede tranebær
1 tsk. anis
1 tsk. fennikel
1 l rugsigtemel
ca. 5 dl hvedemel


Gæren smuldres i en skål. Tilsæt vand og havreklid, og rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt kvark, salt, sirup og farin. Skræl og riv æblet. Tilsæt det revne æble, tranebær og krydderier. Ælt først rugsigtemel og derefter hvedemel i dejvæsken, indtil dejen slipper skålen. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den, til den er smidig. Del dejen i to lige store stykker, som formes til to brød. Læg brødene på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 45 minutter. Bages nederst i ovnen ved 200 °C i ca. 30 minutter. Pensl de nybagte brød med koldt vand. Læg dem på en rist, og lad dem køle af under et klæde. Brødene kan fryses.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker