Tid til rabarber

Nu skyder rabarberne i vejret, og det er tid til at høste de første fine stilke. Engang ansås rabarberne, som oprindeligt kommer fra Kina, for at have styrkende virkning. Rabarbertærte er en klassiker, men der findes også en række andre lækre anvendelsesmuligheder. Lad dig inspirere af vores opskrifter.

Herunder finder du opskrifter på Rabarbermarmelade, Jordbær- og rabarbermuffins med smuldrelåg, Rabarber-margarita, Rabarbercurd, Rabarberparfait, Rabarberchutney, Rabarberkompot med kanelis, Rabarber- og jordbærsyltetøj, Nem rabarberdessert og Rabarbersaft.


Rabarbermarmelade

Rabarbermarmelade

ca. 1 liter

Ingredienser

500 g rabarber i tern
Saften fra 1 økologisk citron
500 g Dansukker Syltesukker
1/2 tsk. stødt kardemomme 


Læg alle ingredienserne i en gryde, og kog i 4 minutter under omrøring. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares i køleskab.

Kardemommen kan erstattes af 1-2 spsk. frisk, revet ingefær.


Jordbær- og rabarbermuffins med smuldrelåg

Jordbær- og rabarbermuffins med smuldrelåg

16 stk.

Ingredienser

Muffinsblanding
1 dl Dansukker Sukker
1 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
3 æg
100 g smeltet smør
1 tsk. bagepulver
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
Skal af 1 citron
4 dl hvedemel med ekstra højt proteinindhold
1 dl yoghurt naturel
1 1/2 dl mælk
10 jordbær i mindre stykker
2 stilke rabarber i mindre stykker

Smuldrelåg
50 g smør
1 dl hvedemel
1 dl Dansukker Rørsukker
1 tsk. stødt kardemomme


Pisk æg og sukker, til det er luftigt.

Bland smeltet smør, mælk og yoghurt i.

Bland hvedemel med vaniljesukker og citronskal i. Rør, til massen er jævn.

Rør forsigtigt de hakkede jordbær og rabarberen i dejen.

Kom dejen i muffinformene, som fyldes to tredjedele.

Bland alle ingredienser til smuldrelåget til en smuldret dej, og fordel jævnt oven på muffinsblandingen.

Bages midt i ovnen ved 200 °C i 20-25 minutter.


Rabarber-margarita

Rabarber-margarita

1 glas

Ingredienser

4 cl Tequila
2 cl Cointreau
4 cl limejuice
4 cl rabarbersirup
Salt

Rabarbersirup
3 stilke rabarber i mindre stykker
3 1/2 dl vand
3 1/2 dl Dansukker Sukker


Begynd med rabarbersiruppen. Lad ingredienserne koge sammen i ca. 15 minutter.

Si blandingen gennem en grovmasket si. Pres rabarberen forsigtigt, så al saften løber fra. Afkøl.

Ryst Tequila, Cointreau, limejuice og rabarbersirup.
Serveres i cocktailglas med saltet kant.

Tip!
Du opnår den flotteste saltkant ved at gnide kanten af glassets yderside med en citronskive og derefter vende glasset rundt og strø salt på.


Rabarbercurd

Rabarbercurd

ca. 1/2 liter

Ingredienser

500 g rabarber
1 1/2 dl vand
2 1/2 dl Dansukker Syltesukker
2 knsp. kardemomme
2 pasteuriserede æg
50 g usaltet smør


Skyl rabarberne, og skær dem i små stykker. Kog rabarberne til mos. Pisk æggene let, og rør dem i mosen. Pres mosen gennem en sigte ned i en ren gryde. Tilsæt syltesukker og kardemomme, og lad blandingen simre under omrøring i 2-3 minutter. Tag gryden af varmen, og tilsæt smørret. Sæt gryden i en skål med koldt vand, og pisk med elpisker, til curden er afkølet. Hæld på helt rene glas. Luk glassene tæt. Opbevares i køleskab.


Rabarberparfait

Rabarberparfait

4 portioner

Ingredienser

400 g rabarber
1 dl vand
2 kviste estragon
1 dl Dansukker SteviaSukker
1/2 dl Dansukker Glukosesirup
2 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
2 1/2 dl let cremefraiche


Skyl rabarberne, og skær dem i stykker. Læg rabarberne i en kasserolle sammen med vand og estragon, og lad det simre under låg i 5 minutter. Rør steviasukker, glukosesirup og vaniljesukker i. Stilles til afkøling. Tilsæt cremefraichen. Kør blandingen i en ismaskine, eller hæld den i en form, som stilles i fryseren i mindst 4 timer. Server gerne jordbær sammen med parfaiten.


Rabarberchutney

Rabarberchutney

Ingredienser

500 g rabarber i tern
150 g gule eller grønne rosiner
1 1/2 dl hvidvinseddike
3 dl Dansukker Rørsukker
2 spsk. frisk revet ingefær
2 tsk. Colmans sennepspulver
1 tsk. salt
2 knsp. cayennepeber


Bland alle ingredienserne i en gryde, og lad blandingen simre under låg i 10 minutter. Rør rundt, og lad det koge under omrøring i yderligere ca. 5 minutter, til chutneyen har den ønskede konsistens.


Rabarberkompot med kanelis

Rabarberkompot med kanelis

4 portioner

Ingredienser

Is
4 æggeblommer
1 dl Dansukker Sukker
2 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
2 dl mælk
1 1/2 dl piskefløde
1 dl Dansukker Glukosesirup
1-2 tsk. stødt kanel

Kompot
500 g rabarber i tern
1/4 liter jordbærsaft, fortyndet
1 spsk. friskpresset citronsaft
1 dl Dansukker Flormelis
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
2 spsk. kartoffelmel 


Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker sammen. Kog mælk, fløde, glukosesirup og kanel op. Pisk æggemassen ned i den varme mælkeblanding. Sigt massen gennem en finmasket si. Lad ismassen køle af inden du sætter den i fryseren eller køre den på ismaskine. Kør blandingen i en ismaskine, eller hæld den i en form, som stilles i fryseren i mindst 5 timer. Rør i massen en gang imellem.

Hæld rabarberstykker, begge safttyper og flormelis i en kasserolle, og lad det koge, til rabarberne er møre. Tilsæt vaniljesukker. Rør kartoffelmelet ud i lidt vand, og jævn kompotten. Server kompotten lun eller kold til isen.


Rabarber- og jordbærsyltetøj

Rabarber- og jordbærsyltetøj

ca. 3/4 liter

Ingredienser

250 g rabarber i tern
250 g jordbær i tern
1 citron, revet skal af
1/2 kg Dansukker Syltesukker


Læg alle ingredienserne i en gryde, og kog i 5 minutter under omrøring. Skum af. Hæld blandingen på varme, rengjorte glas. Lukkes tæt. Opbevares køligt. 


Nem rabarberdessert

Nem rabarberdessert

4-6 portioner

Ingredienser

750 g rabarber i tern
1 1/2 dl Dansukker Økologisk Rørsukker
3/4 dl mandler
200 g hytteost
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
3 små æg
3/4 dl let cremefraiche
Smør eller margarine til fadet 


Smør et ovnfast fad. Læg rabarberstykkerne i. Drys rørsukker over, og sæt fadet i ovnen ved 200° i 5 minutter. Hak mandlerne fint. Bland mandler, hytteost, vaniljesukker, æg og cremefraiche, og hæld blandingen over rabarberne. Bages midt i ovnen i ca. 30 minutter. Serveres med letpisket fløde, cremefraiche eller vaniljeis. 


Rabarbersaft

Rabarbersaft

ca. 2 liter

Ingredienser

2 kg rabarber
1 1/2 l vand
Saft af 1 citron
1 kg Dansukker Sukker


Skyl rabarberne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i vandet, til de er møre. Hæld rabarbermassen op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter. Rengør gryden, og hæld saften tilbage. Tilsæt sukker og citronsaft.

Kog under stadig afskumning, til saften er helt klar. Hæld saften på varme, rengjorte flasker. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Rabarberne kan erstattes af andre valgfrie bær eller frugter.