Sommerdesserter

Overrask med en lækker dessert som afslutning på grillaftenen eller sommerfesten. Hvad siger du f.eks. til en cremet bærfool eller en læskende bærsorbet?

Herunder finder du opskrifter på Hvid chokoladepannacotta med muscovadomarinerede jordbær, Dianas sommerdessert, Vaniljepannacotta med limemarinerede bær, Vafler med saltkaramel, banan og bær, Matcha-pannacotta, Eton mess, Bærsorbet, Bærfool, Portionsanrettet cheesecake med hindbærtopping, Brombærsalat med kanelcreme, Stikkelsbærdessert og Frugtgrød.


Hvid chokoladepannacotta med muscovadomarinerede jordbær

Hvid chokoladepannacotta med muscovadomarinerede jordbær

4 portioner 1 time
Ingredienser

Pannacotta
100 g hvid chokolade
2 blade husblas
4 dl fløde
1 tsk. vaniljesukker

Marinerede jordbær
200 g jordbær
1 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
Saften af 1 lime


Hak den hvide chokolade fint, og kom den i en skål. Læg husblassen i koldt vand i 5 minutter.
Bland fløde og vaniljesukker, og lad det koge op. Tag husblassen op af vandet, tryk vandet ud, og rør ud i den varme fløde.
Hæld den varme blanding over chokoladen, og rør det sammen til en jævn blanding.
Hæld blandingen op i fire glas, og stil dem i køleskabet i ca. 1 time for at stivne.
Skyl jordbærrene, og skær dem i mindre stykker. Læg dem i en skål, og tilsæt sukker og limesaft. Lad det trække i ca. 30 minutter, så smagen kommer rigtigt frem.
Læg de marinerede jordbær på pannacottaen ved servering.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Dianas sommerdessert

Dianas sommerdessert

4 portioner 2 timer
Ingredienser

Chokolademousse
150 g mørk chokolade
4 spsk. Dansukker Lys Sirup
3 dl piskefløde
3 pasteuriserede æg, adskilt

Friskostcreme
200 g friskost
1 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. Lemoncurd

Marinerede jordbær
2 dl jordbær
saft og skal af 1 usprøjtet lime
2 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker

Tilbehør
6-8 stk. Digestive-kiks


Chokolademousse
Smelt chokoladen over vandbad, og tilsæt sirup.
Pisk fløden, til den er fast, og stil den til side.
Skil blommer og hvider, og pisk æggehviderne stive, og stil dem til side.
Pisk æggeblommerne let, og rør dem i chokoladen.
Rør chokoladen i den piskede fløde, og vend til sidst æggehviderne i. Sæt det i køleskabet.

Friskostcreme
Pisk friskost sammen med flormelis og lemoncurd.

Marinerede jordbær
Rens bærrene, og del dem. Riv skallen, pres saften ud af limefrugten, og bland sammen med bærrene og muscovadorørsukker.

Montering
Knus Digestive-kiksene. Hæld mousse, friskostcreme, bær og de knuste Digestive-kiks i glas. Pynt med bær på toppen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Vaniljepannacotta med limemarinerede bær

Vaniljepannacotta med limemarinerede bær

4 portioner
Ingredienser

4 dl piskefløde
2 tsk. vaniljesukker
3 stykker husblas

2 dl bær efter eget valg
Skal og saft fra 1 usprøjtet lime
2 spsk. Dansukker Rørsukker
2 tsk. vaniljesukker


Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 minutter. Bland fløde og vaniljesukker i en kasserolle, og lad det koge i et halvt minut. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme flødeblanding. Hæld massen i fire glas, og stil dem i køleskabet for at stivne.

Skyl og rens bærrene, bland dem med limeskallen, saften og sukkeret.

Lad det stå, til de skal lægges på pannacottaen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Vafler med saltkaramel, banan og bær

Vafler med saltkaramel, banan og bær

ca. 16 stk. 40 minutter
Ingredienser

Vafler
4 æg, adskilt
300 g (5 dl) hvedemel
1/2 tsk. natron
2 spsk. Dansukker Bagesukker
50 g smeltet smør
6 dl mælk

Saltkaramelsauce
2 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
2 spsk. Dansukker Lys Sirup
50 g smør
3 dl piskefløde
En smule flagesalt


Vafler
Pisk æggehviderne stive, og sæt dem til side.
Bland mel, natron og sukker i en separat skål. Tilsæt æggeblommerne, det smeltede smør og sukkeret, og bland det hele sammen.
Tilsæt mælken under omrøring, og rør, til dejen er jævn.
Vend til sidst æggehviden ned i massen.
Bag vaflerne i et vaffeljern.
Serveres med banan, bær og is. Hæld karamelsaucen over.

Saltkaramelsauce
Alle ingredienser til karamelsaucen, undtagen fløden, hældes i en lille gryde. Varm op under svag varme, og rør af og til, indtil massen er flydende.
Skru nu op for varmen, og tilsæt fløden, når det begynder at boble. Lad blandingen koge 2-3 minutter, sluk for varmen, og tilsæt flagesalt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Matcha-pannacotta

Matcha-pannacotta

4 portioner 2 timer
Ingredienser

Bærlag
2 dl brombær
2 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
2 spsk. Dansukker Sukker

1. lag
3 dl piskefløde
3 stykker husblas
1 spsk. vaniljesukker
50 g hakket hvid chokolade

2. lag
3 dl piskefløde
3 stykker husblas
1/2-1 tsk matcha-tepulver
50 g hakket hvid chokolade


Bær
Bland bærrene sammen med sukker i en lille gryde. Lad det koge i 5 minut. Hæld bærblandingen i bunden af 4 glas. Lad det køle af.

1. lag
Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 minutter. Bland fløde og vaniljesukker i en kasserolle og kog det i et halvt minut. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme flødeblanding.  Hæld den hakkede chokolade i, og lad den smelte. Hæld forsigtigt massen over bærblandingen, og stil den i køleskab, så den kan stivne.

2. lag
Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 minutter. Bland fløde og vaniljesukker i en kasserolle og kog det i et halvt minut. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme flødeblanding.   Hæld den hakkede chokolade i og en halv teskefuld matchapulver, og rør rundt. Hæld det forsigtigt over de andre lag i de fire glas. Stil det i køleskab til afkøling.

Pynt med revet hvid chokolade.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Eton mess

Eton mess

4 portioner
Ingredienser

15-20 små marengs
3 dl piskefløde
200 g friske hindbær

Hindbærsirup
200 g frosne hindbær
1/2 dl Dansukker Lys Sirup
1/2 dl Dansukker Sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 stjerneanis
Ristede mandler


Kog alle ingredienserne til hindbærsiruppen sammen i en kasserolle i ca. 10 minutter. Rør hele tiden, så der ikke er noget, der brænder på i bunden. Lad det køle af, og si.

Pisk fløden.

Hæld marengs, hindbær, fløde og hindbærsirup op i en skål, og server med det samme.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Bærsorbet

Bærsorbet

4-6 portioner
Ingredienser

1 dl Dansukker Sukker
3 kviste frisk mynte
1 dl vand
1 1/2 dl Dansukker Glukosesirup
2 spsk. citronsaft
1 liter (500 g) bær, f.eks. hindbær, jordbær eller solbær
2 pasteuriserede æggehvider
1/2 dl Dansukker Sukker


Bring sukker, mynte og vand i kog. Blend sukkerlage og bær sammen til en jævn masse. Bland glukosesirup og citronsaft i bærmassen. Pisk æggehviderne og sukkeret til et fast skum, og vend det i bærmassen. Lad ismassen køle af inden du sætter den i fryseren eller køre den på ismaskine. Kør blandingen i ismaskinen, eller frys den i en form.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Bærfool

Bærfool

4 portioner
Ingredienser

250 g bær efter eget valg
1 dl Dansukker Flormelis
1 tsk. vaniljesukker
Saft af 1/2 citron
2 dl piskefløde
1-1 1/2 dl hakkede mandelmakroner
Citronmelisse


Mos bærrene, og bland dem med flormelis, vaniljesukker og citronsaft. Pisk fløden til et fast skum, og bland den i bærmosen. Fordel blandingen i skåle, og stil den på køl i mindst 1 time. Strø de knuste makroner over, og pynt med citronmelisse.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Portionsanrettet cheesecake med hindbærtopping

Portionsanrettet cheesecake med hindbærtopping

Ingredienser

100 g knuste Digestivekiks
1/2 dl Dansukker Brun Farin
1 spsk. vaniljesukker
1/2 dl hakkede hasselnødder, kan udelades
75 g smeltet smør eller margarine

Fyld
3 blade husblas
3 dl piskefløde
1/2 dl koncentreret saft t ex hindbær eller citron
1 dl Dansukker Sukker
1 dl kvark - eller friskost

Topping
4 dl hindbær
2 dl vand
1 spsk citronsaft
1/4 dl Dansukker Sukker
3 blade husblas


Bland ingredienserne til bunden sammen, og tryk dejen ud i portionsforme. Stil dem i køleskabet til afkøling.

Læg husblassen til fyldet i blød i rigeligt koldt vand i ca. 5 minutter. Rør fløde, nektar og sukker sammen i en kasserolle, og lad det koge op. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme blanding. Lad blandingen køle lidt af, før kvarken eller friskosten tilsættes. Fordel fyldet i formene, og stil dem i køleskab for at stivne.

Læg husblassen til toppingen i blød i rigeligt koldt vand i ca. 5 minutter. Bland vand, sukker og citronsaft i en kasserolle, og bring det i kog. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme blanding. Stil det til side for at køle lidt af. Fordel hindbærrene på fyldet i formene. Hæld nu den afsvalede gelé på. Stil kagerne i køleskab til afkøling.

Hindbærrene kan erstattes af jordbær eller blåbær.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Brombærsalat med kanelcreme

Brombærsalat med kanelcreme

4 portioner
Ingredienser

1 l brombær
2 stilke citrongræs
1 dl vand
1/2 dl Dansukker Rørsukker

Creme
1 1/2-2 dl kvark
2-3 spsk. Dansukker Flormelis
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. stødt kanel


Del citrongræsstilkene på langs, og kog dem sammen med rørsukker og vand i 3-4 minutter. Kom brombærrene i den varme lage, og lad det afkøle.

Bland ingredienserne til cremen sammen, og server den til bærrene.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Stikkelsbærdessert

Stikkelsbærdessert

4 portioner
Ingredienser

250 g (1/2 l) stikkelsbaer
2 dl vand
1 spsk. vaniljesukker
2 dl Dansukker Syltesukker
200 g Philadelphia friskost naturel, gerne
light
1 dl letyoghurt naturel
1/2 dl Dansukker Flormelis
12 stk. Hob Nobs havrekiks


Skyl og nip stikkelsbaerrene. Kom dem i en gryde, haeld vand på, og lad det simre i 5 minutter. Tilsaet vanilje- og syltesukker, og lade det koge i yderligere 2 minutter. Pisk ost, yoghurt og flormelis sammen. Braek kiksene i mindre stykker. Fordel stikkelsbaer, ostecreme og kiks i 4 glas.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Frugtgrød

Frugtgrød

4 portioner
Ingredienser

250 g (1/2 l) valgfrie bær eller frugter
4 dl vand
1 1/2-2 dl Dansukker Sukker eller Rørsukker
3 spsk. kartoffelmel

Serveres med
mælk eller fløde


Skyl og rens bærrene. Bring vand og sukker i kog. Kom bærrene i, og kog dem forsigtigt i 2-5 minutter, alt afhængig af bærrenes konsistens. Stikkelsbær og kirsebær skal koge lidt længere end hindbær og jordbær. Rør kartoffelmelet ud i 1 dl vand, inden det røres ned i bærrene. Tag gryden af kogepladen. Lad kompotten afkøle under låg. Server kompotten lun eller kold med mælk eller fløde. Mandelbisquits eller knuste skorper i kompotten gør den mere mættende.

Bærrene kan erstattes med blommer, pærer, rabarber eller æbler skåret i tern.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker