Pluk blommer

Grønne, gule, gul-røde eller smukt blommelilla … Der findes ca. 2.000 forskellige blommesorter, og blommer er nogle af de allermest udbredte havefrugter. Når blommerne er modne, er de herlige at spise, som de er - direkte fra træet - men de kan også blive til lækre desserter og skønne marmelader. Og hvorfor ikke lave din egen blommekompot, som du kan sætte på ostebordet?

Nedenfor finder du opskrifter på Blommetærte, Blommechutney, Blommemarmelade med solbær eller ribs, Blommer i rom, Blommekompot med appelsin, Sol på glas, Blommer i skjul, Blommemarmelade med kanel og anis, Æble-blommemarmelade, Blommekompot til ost og Portvinsblommer.


Blommetærte

Blommetærte

ca. 10 portioner
Ingredienser

Dej
125 g blødt smør eller margarine
3 dl hvedemel
2 spsk. Dansukker Rørsukker
2 spsk. vand

Fyld
150 g smuttede mandler
1 1/2 dl Dansukker Sukker
2 æg
3 dl cremefraiche
Revet skal af en halv citron
1 liter friske blommer

Pynt
Dansukker Flormelis


Bland fedtstof, hvedemel, sukker og vand til en jævn dej. Tryk dejen ud i en tærteform, ca. 28 cm i diameter. Prik den med en gaffel. Lad dejen hvile koldt i 30 minutter.

Mal mandlerne. Bland derefter alle ingredienserne til fyldet i en skål, og hæld det på tærtebunden. Halvér blommerne, og fjern stenene. Tryk de halverede blommer ned i dejen. Bages nederst i ovnen ved 225 °C i ca. 30 minutter. Server tærten lun med vaniljesauce, is eller letpisket fløde til. Drys lidt flormelis over lige inden servering.

Blommerne kan erstattes af andre bær eller frugter.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Blommechutney

Blommechutney

ca. 1 liter
Ingredienser

1 kg blommer
1 rød chilifrugt, skåret i tern
1 solohvidløg, revet
5 dl Dansukker Brun Farin
2 1/2 dl hvidvinseddike
1 spsk. frisk revet ingefær
1 kanelstang
1 spsk. gule sennepsfrø
1 spsk. paprikapulver
Salt


Skold blommerne, og pil skrællen af. Fjern stenen, og skær blommerne i små stykker. Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde, og bring det i kog. Lad det simre, til chutneyen har en passende konsistens, cirka 45 minutter. Smag til med salt. Hæld på varme, rengjorte glas. Opbevares koldt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Blommemarmelade med solbær eller ribs

Blommemarmelade med solbær eller ribs

ca. 1 1/2 liter
Ingredienser

1 kg blommer
500 g solbær og/eller ribs
1 kg Dansukker Syltesukker
50 g smuttede, flækkede mandler


Skold, flå og udsten blommerne. Skær dem i mindre stykker. Skyl og rib ribsene og/eller solbærrene.
Bland blommer, solbær og/eller ribs og syltesukker i en gryde, og kog i ca. 10 minutter. Tilsæt mandelflagerne. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Blommer i rom

Blommer i rom

ca. 1 1/2 liter
Ingredienser

70 cl lys rom
5 dl Dansukker Lys Sirup
1 1/4 kg blommer
1 citron, helst økologisk


Bland rom og sirup, og rør til det er blandet. Skyl blommerne, og prik dem med en kødnål eller gaffel. Skyl citronen, og skær den i skiver. Bland blommerne og citronskiverne i et stort glas, og hæld lagen over. Stilles i køleskab i mindst tre uger. Server blommerne med letpisket fløde tilsmagt med vaniljesukker eller med vaniljeis.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Blommekompot med appelsin

Blommekompot med appelsin

4 portioner
Ingredienser

6-8 blommer
2 appelsiner
1 dl Dansukker Muscovadosirup
1 kanelstang


Skyl blommerne, og skær dem i små stykker. Skær appelsinerne i fileter, som lægges på et fad. Kom blommer, sirup og kanelstang i en gryde, og lad det simre i ca. 5 minutter. Læg de varme blommer oven på appelsinerne. Server til pandekager eller minipandekager, gerne sammen med lidt flødeskum.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Sol på glas

Sol på glas

ca. 1 liter
Ingredienser

250 g blommer
2 ferskner eller nektariner
5 abrikoser
500 g Dansukker Syltesukker
1/2 rød chilipeber i små tern
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade 


Skold, flå og udkern frugterne. Skær frugterne i mindre stykker, bland dem med syltesukkeret i en gryde, og lad dem koge under omrøring i 5 minutter. Tilsæt chilistykker og vaniljesukker, og lad det koge i yderligere 1 minut. Skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas, som lukkes tæt. Opbevares mørkt og køligt.

Marmeladen smager dejligt på et stykke ristet brød med ost, men kan også serveres til is.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Blommer i skjul

Blommer i skjul

ca. 6 portioner
Ingredienser

750 g blommer
3/4 dl Dansukker Brun Farin
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade

Dej
3 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
3/4 dl Dansukker Sukker
125 g smør eller margarine i små stykker
1 æg
1 dl mælk

Pynt
1 spsk. Dansukker Flormelis
1 knsp. stødt kanel


Skyl og halver blommerne, og fjern stenene. Læg blommerne, med den runde side nedad, i et ovnfast fad. Drys farin over. Bland mel, bagepulver og sukker i en skål. Tilsæt margarine, og arbejd det ind i melet med fingrene, til det er en grynet masse. Tilsæt æg og mælk, og rør rundt til det er en glat dej. Fordel dejen over blommerne. Bages midt i ovnen ved 175 °C i ca. 30 minutter. Bland flormelis og kanel, og drys det over ved serveringen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Blommemarmelade med kanel og anis

Blommemarmelade med kanel og anis

1 time
Ingredienser
1 – 1 1/2 kg blommer
1 kg Dansukker Syltesukker
2 kanelstænger
4 stjerneanis
200 g mandler

Skold, flå og udsten blommerne. Skær blommerne i mindre stykker. Skold og smut mandlerne. Kom blommestykkerne og krydderierne i en gryde og kog i 10 minutter under jævnlig omrøring. Tilsæt syltesukker og mandler og kog i 2-3 minutter. Tag gryden fra varmen og skum. Hæld syltetøjet i skoldede glas og luk dem tæt. Opbevares køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Æble-blomme­marmelade

Æble-blomme­marmelade

Ingredienser

1 kg blommer
1 kg æbler
3 dl vand
2 kanelstænger
2 timiankviste
1 kg Dansukker Syltesukker


Skold, flå og udsten blommerne. Skær dem i mindre stykker. Skræl æblerne, fjern kernerne, og skær æblerne i både. Bland blommer, æbler, vand, kanelstænger og timian i en gryde, og lad det simre under låg i 5-10 minutter. Tilsæt syltesukker, og kog i yderligere 2 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

I stedet for blommer kan man bruge blåbær eller brombær.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Blommekompot til ost

Blommekompot til ost

Ingredienser
8 blommer
1/3 rød peberfrugt
2 stjerneanis
1 dl Dansukker Lys Sirup
1 tsk friskpresset citronsaft

Skold og flå blommerne, hvis de har en kraftig skal. Skær dem i tern. Bland alle ingredienser i en gryde, og lad blandingen koge under omrøring, indtil blommerne er blevet bløde.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Portvinsblommer

Portvinsblommer

4 portioner, 1 døgn
Ingredienser

500 g blommer
3 dl portvin
3 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker


Halvér og udsten blommerne. Læg dem i en skål, og hæld portvin over. Lad blommerne stå natten over. Tilsæt muscovadorørsukker, og rør rundt. Varm blommerne op i mikrobølgeovnen ved 600 watt i 3 minutter, eller lad dem simre 5 minutter i en gryde på komfuret.

Spises lune eller kolde.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker