Brombærluksus

Dette vidunderlige bær er meget velegnet i bagværk, smoothies, syltetøj og saft. Det er desuden et sikkert kort, når det gælder dekoration og pynt. Brombær modnes i sensommeren og det tidlige efterår. Selv om du måske ikke finder bærrene ude i naturen i det område, hvor du bor, plejer det at være let at finde friske brombær i butikkerne og frugtboderne om sommeren.

Herunder finder du opskrifter på Brombærsyltetøj med gin, Brombærsaft, Brombærcobblere i portionsforme, Chokolademousse med brombærkompot, Brombærsalat med kanelcreme, Brombær-smoothie, Brombærdessert i glas og Små brombærtærter.


Brombærsyltetøj med gin

Brombærsyltetøj med gin

2 glas 30 minutter
Ingredienser

1 kg brombær
3 dl vand
1 kg Dansukker Syltesukker
1 dl gin

Syltetøj i små mængder
250 g brombær
3/4 dl vand
2 1/2 dl Dansukker Syltesukker
1/4 dl gin


Skyl og rens bærrene. Bland bær og vand i en gryde, og lad det simre under låg i 10 minutter. Tilsæt sukker, og kog i 3 minutter. Tilsæt gin. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Brombærsaft

Brombærsaft

ca. 1 liter 25 minutter
Ingredienser

1 kg brombær
3 dl vand
5 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker


Bring vandet i kog, og tilsæt bærrene. Læg et låg på og lad koge i ca. 10 minutter.
Mos bærrene mod kasserollens kanter. Sigt bærrene og tilsæt Muscovadorørsukker.
Lad det koge op igen i et par minutter. Hældes på rengjorte flasker og opbevares køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Brombærcobblere i portionsforme

Brombærcobblere i portionsforme

6-8 portioner
Ingredienser

Topping
2 dl mel
2 1/2 dl Dansukker Økologisk Rørsukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 æg, let piskede

Bærfyld
500 g-1 kg brombær eller bær efter eget valg
2 spsk. kartoffelmel
1 dl Dansukker Økologisk Rørsukker

125 g smeltet smør


Sæt ovnen på 190° C.

Topping: Bland mel, sukker, bagepulver og halvdelen af æggene. Bland sammen til en smuldret dej med fingrene. Tilsæt mere æg om nødvendigt.

Lav fyldet ved at blande bærrene forsigtigt med kartoffelmel og sukker, så det bliver jævnt fordelt.

Kom bærrene i forme, læg toppingen på, og hæl det smeltede smør over.

Bag dem i ovnen i 30-35 minutter, til de er gyldenbrune.

Lad dem køle lidt af, og server f.eks. med vaniljeis eller tyk yoghurt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Chokolademousse med brombærkompot

Chokolademousse med brombærkompot

8 portioner
Ingredienser

Brombærkompot
250 g brombær
1 dl Dansukker Syltesukker

Chokolademousse
100 g mørk choklade, 70 %
2 spsk. Dansukker Flormelis
3 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
1 tsk. vaniljesukker
1 æggeblomme
2 dl piskefløde


Brombærkompot: Bland bær og sukker i en gryde. Lad det koge i 5 minutter. Lad det køle af.
Chokolademousse: Knæk chokoladen i mindre stykker, og smelt dem i mikrobølgeovn eller over vandbad.
Rør flormelis, muscovadorørsukker og æggeblomme i den smeltede chokolade. Rør sammen til en jævn blanding. Stil den til side, og lad den køle af.
Pisk fløden let. Bland en tredjedel af den i chokoladeblandingen. Vend resten af fløden i efterfølgende.
Vend lidt af brombærkompotten i chokolademoussen. Gem resten til pynt.
Fordel moussen i glas, og stil dem i køleskab i mindst 1 time.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Brombærsalat med kanelcreme

Brombærsalat med kanelcreme

4 portioner
Ingredienser

1 l brombær
2 stilke citrongræs
1 dl vand
1/2 dl Dansukker Rørsukker

Creme
1 1/2-2 dl kvark
2-3 spsk. Dansukker Flormelis
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. stødt kanel


Del citrongræsstilkene på langs, og kog dem sammen med rørsukker og vand i 3-4 minutter. Kom brombærrene i den varme lage, og lad det afkøle.

Bland ingredienserne til cremen sammen, og server den til bærrene.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Brombær-smoothie

Brombær-smoothie

4 glas
Ingredienser

500 g brombær
1 l let yoghurt naturel
1 dl Dansukker Sukker
isterninger

Pynt
brombær
træspyd


Blend og sigt blandingen. Hæld op og pynt med brombær og citronmelisse på træspyd.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Brombærdessert i glas

Brombærdessert i glas

4 portioner
Ingredienser

200 g brombær
1/2 dl Dansukker Sukker
1 tsk. kartoffelmel
1 1/2 dl piskefløde
1 tsk. vaniljesukker
8 spsk. æggelikør

Pynt
4 brombær


Skyl brombærrene. Bland/mos bærrene. Rør bær, sukker og kartoffelmel i en kasserolle, og lad det koge op. Pisk fløden stiv sammen med vaniljesukker.

Hæld to spsk. æggelikør i hvert af de fire glas. Fordel derefter brombærmosen i glassene. Hæld til sidst fløden i glassene. Pynt med et brombær. Serveres med det samme.

I stedet for brombær kan man bruge andre bær, f.eks. solbær eller blåbær.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Små brombærtærter

Små brombærtærter

4-6 stk.
Ingredienser

Dej
1/2 dl kvark
1/2 dl Dansukker Sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 knsp. salt
1 1/2 spsk. olie
1 spsk. mælk
2 dl hvedemel
1/2 tsk. bagepulver

Fyld
400 g brombær
2 æg
1/2 dl Dansukker Sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 dl cremefraiche 38 %
50 g malede eller hakkede hasselnødder
1 spsk. kartoffelmel

Pynt
1 spsk. Dansukker Flormelis


Bland ingredienserne til dejen. Tryk dejen ud i små portionstærteforme, og stil dem i køleskabet i 30 minutter. Læg brombærrene i formene. Pisk de øvrige ingredienser til fyldet sammen, og hæld det over bærrene. Bag kagerne nederst i ovnen ved 175 °C i ca. 20 minutter. Lad dem køle lidt af, inden de serveres. Drys lidt flormelis over lige inden servering. Serveres med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker