Juledesserter

Midt om vinteren dufter det af klementiner og safran, dufte der afslører, at der findes steder i verden, hvor det ikke er lige så mørkt og koldt som i Norden. Men heldigvis for os har vi julen med risengrød, appelsiner og figner, som blander sig med juletræets duft af frisk gran. Her kommer lidt flere gode smagskombinationer, som du kan overraske med i julemaden.

Nedenfor kan du finde opskrifter på Chokoladecreme med mint-marengstop, Pannacotta med tyttebærgløgg, Risdessert med kokosmælk, Chokoladefondant, Pebermyntestangs-pannacotta, Semifreddo med chokolade og appelsin, Brunkagepandekager, Appelsinclafouti, Appelsinsalat med juleis og Frisk citrusis med kardemomme.


Chokoladecreme med mint-marengstop

Chokoladecreme med mint-marengstop

6 små portioner
Luksuriøs juledessert med sprødt låg og et touch af After Eight.
Ingredienser

100 g hakket mørk chokolade
2 dl piskefløde
1 spsk. Dansukker Muscovadosirup
1 tsk. vaniljesukker

Marengs
3 æggehvider
2 dl Dansukker Bagesukker
1/2 dl Dansukker Flormelis
Ristede, hakkede hasselnødder til pynt
1-2 dråber pebermynteolie


Hak chokoladen, og stil den til side.
Hæld fløde i en lille kasserolle og lad koge op.
Hæld den varme fløde over den hakkede chokolade. Tilsæt muscovadosirup og vaniljesukker. Rør sammen til en jævn blanding, hæld op i seks små skåle, og lad det køle af.
Marengs: Varm æggehvider og sukker op i en skål over vandbad, til sukkeret er opløst.
Tag skålen af varmen, og hæld æggehviderne i en anden skål. Pisk marengsen i 5-10 minutter. Tilsæt flormelis undervejs, og smag til med pebermynte.
Sprøjt marengsen på chokoladecremen, og brænd ydersiden af med en gasbrænder.
Pynt med ristede, hakkede hasselnødder.

Tip
Lav små marengs af resten af marengsblandingen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Pannacotta med tyttebærgløgg

Pannacotta med tyttebærgløgg

6 portioner
En cremet, syrlig og let afslutning på julemiddagen.
Ingredienser

4 dl piskefløde
2 tsk. vaniljesukker
3 stykker husblas
1 spsk. hvid gløgg

Gløggtyttebær
2 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
1 dl tyttebær


Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 minutter. Bland piskefløde, vaniljesukker og hvid gløgg i en kasserolle, og lad blandingen koge op. Tag husblassen op af vandet, og rør den ud i den varme flødeblanding.
Hæld blandingen i seks små glas, og stil dem til afkøling i køleskabet.
Gløggtyttebær: Bring gløgg og muscovadorørsukker i kog. Tag kasserollen af varmen, og tilsæt
tyttebærrene.
Lad dem trække i mindst 1 time.
Læg bærrene på pannacottaen, og server.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Risdessert med kokosmælk

Risdessert med kokosmælk

6 portioner
Ingredienser

2 dl risgryn
2 dl vand
1/2 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
2 dåser kokosmælk (a 400 g)
1/2 dl revet kokos
2 tsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
1 tsk. knust kardemomme


Bland risgryn, vand og muscovadorørsukker i en kasserolle.
Lad det koge i 10 minutter.
Tilsæt kokosmælken.
Lad blandingen koge i 20-30 minutter, eller til den tykner.
Tilsæt revet kokos, vaniljesukker og kardemomme.
Spæd til med vand, hvis konsistensen er for tyk.
Serveres lun med mango, revet kokos og hakkede mandler.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Chokoladefondant

Chokoladefondant

10 portioner
Ingredienser

10 stk. ovnfaste portionsforme af crème brulée-typen

200 g smør
300 g god mørk chokolade
4 hele æg
4 æggeblommer
1 dl Dansukker Bagesukker
2 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
4 spsk. hvedemel
1 tsk. stødt ingefær
Smør og sukker til formene
Tranebær eller andre bær efter eget valg til servering


Smelt smørret i en kasserolle, og tag den af kogepladen.

Bræk chokoladen i mindre stykker, og lad dem smelte i smørret.

Pisk æg, æggeblommer og bagesukker i en skål.

Rør melet i, og kom derefter chokolade- og smørblandingen i.

Rør, til cremen er jævn og blank.

Smør formene, og kom sukker på.

Fordel dejen i formene. Du kan forberede frem til dette.

Sæt ovnen på 200 °C, og sæt formene i midten af ovnen.

Bag dem i 6-8 minutter. Hold øje med, at de ikke bliver bagt for længe. Kagerne skal være bløde og flydende i midten.

Server med det samme med en klat flødeskum eller is samt bær efter eget valg.


Tip!
Sigt flormelis over, og pynt med tranebær.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Pebermyntestangs-pannacotta

Pebermyntestangs-pannacotta

4 portioner
Ingredienser

4 dl piskefløde
200 g knuste pebermyntestænger
3 blade husblas
1/2 dl Dansukker Sukker


Bland fløden og de knuste pebermyntestænger i en kasserolle, og lad stængerne smelte. Tilsæt husblas og sukker, og lad det koge i et halvt minut. Hæld op i portionsglas, og lad dem køle af i køleskabet.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Semifreddo med chokolade og appelsin

Semifreddo med chokolade og appelsin

2 liter
Ingredienser

3 hele æg
2 æggeblommer
2 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
2 dl Dansukker Bagesukker
1 dl Dansukker Glukosesirup
5 dl piskefløde
250 g smeltet mørk chokolade
100 g hakket nougat
Revet skal fra 1 appelsin


Kom æg, æggeblommer, vaniljesukker, bagesukker og glukosesirup i en varmefast skål.

Anbring skålen over en kasserolle med kogende vand, og pisk med elpisker i 6-8 minutter, eller til blandingen er lys og tyk. Tag kasserollen af kogepladen, og lad blandingen afkøle noget.

Pisk fløden. Bland forsigtigt flødeskummet ned i æggeblandingen, til det er jævnt.

Kom den smeltede chokolade og den hakkede nougat i. Rør sammen, og tilsæt den revne appelsinskal.

Hæld i en 2-liters-form eller to mindre forme, og lad det stå i fryseren i 6 timer eller natten over.

Tag semifreddoen ud af fryseren lidt tid før servering.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Brunkagepandekager

Brunkagepandekager

8-10 stk.
Ingredienser

3 1/2 dl hvedemel
1 dl Dansukker Brun Farin
1/2 spsk. bagepulver
1 tsk. natron
1/2 tsk. salt
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. revet muskatnød
1/2 tsk. stødt nellike
1 dl vand
1/2 dl Dansukker Muscovadosirup
1 dl kold kaffe
2 store æg
4 spsk. smeltet smør
1 spsk. friskpresset citronsaft + revet skal fra 1 citron
Olie eller smør til pensling af stegepanden


Bland mel, brun farin, bagepulver, natron, salt og krydderier i en skål.

Pisk vand, sirup, kaffe, æg, smør og citronsaft sammen i en stor skål. Tilsæt melblandingen, og pisk, indtil det hele er blandet godt. Lad dejen stå i 15 minutter, så den tykner.

Pensl stegepanden med olie eller smør, hæld lidt dej på, og bag pandekagerne på middelhøj varme, 1-2 minutter på hver side, eller til pandekagerne er gyldne.


Tip!
Server med muscovadosirup og en klat flødeskum.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Appelsinclafouti

Appelsinclafouti

6-8 portioner
Ingredienser

125 g mandelmel
1/2 dl hvedemel
1/2 knsp. salt
1 1/2 dl Dansukker Sukker
4 æg
4 pasteuriserede æggeblommer
3 dl piskefløde
1-2 appelsiner

Pynt
Dansukker Flormelis


Bland mandelmel, hvedemel og salt i en skål. Tilsæt sukker, æg, æggeblommer og fløde, og pisk det til en cremet masse. Smør én større form eller 6-8 portionsforme, og hæld massen i. Skræl appelsinerne, skær dem i skiver, og læg dem oven på massen. Bages midt i ovnen ved 175 °C i 20-25 minutter. Drys flormelis over inden servering. Smager bedst, når den er lun.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Appelsinsalat med juleis

Appelsinsalat med juleis

4 portioner
Ingredienser

4 pasteuriserede æggeblommer
1 dl Dansukker Sukker
2 dl let cremefraiche
1/2 dl Dansukker Glukosesirup
1 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt kardemomme
1 knsp. stødt kryddernellike

Appelsinsalat
4 appelsiner
1 1/2 dl Dansukker Lys Sirup
2 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
2 kanelstænger
2 kryddernelliker
1 stjerneanis
1/2 rød chilipeber i små tern
1 dl hakkede pistacienødder


Pisk æggeblommer og sukker sammen. Tilsæt cremefraiche, glukosesirup og krydderier. Sigt massen gennem en finmasket si. Kør blandingen i en ismaskine, eller stil den i fryseren i mindst 5 timer. Rør rundt med jævne mellemrum.

Bland sirup, vaniljesukker, kanel, nelliker og stjerneanis i en gryde, og lad det koge i 2-3 minutter. Tilsæt chili. Lad blandingen køle af. Skræl appelsinerne, fjern alle hinder, og skær appelsinerne i skiver. Halver skiverne, og læg dem i en skål. Hæld lagen over. Lad appelsinskiverne trække i mindst 1 time. Fordel appelsinskiverne på små tallerkner. Læg en kugle is ved siden af appelsinsalaten, og strø pistacienødderne over.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Frisk citrusis med kardemomme

Frisk citrusis med kardemomme

Ingredienser

3 spsk. kardemommekapsler, gerne grønne
2 usprøjtede appelsiner
2 usprøjtede klementiner
4 æggeblommer
1 dl Dansukker Sukker
5 dl piskefløde
1/2 dl Dansukker Lys Sirup

Pynt
1 usprøjtet appelsin
1 dl Dansukker Lys Sirup
1 dl Dansukker Flor med chokoladesmag
2 tsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
1 dl fløde


Pres frøene ud af kardemommekapslerne, og smid skallerne ud. Riv skallen på citrusfrugterne, og pres saften ud. Hæld saft, skal og kardemommefrø i en kasserolle, og kog det ind til halvdelen. Lad blandingen køle af. Pisk æggeblommerne og sukkeret, til det er let og luftigt. Bring fløde og sirup i kog. Hæld den varme fløde ned i æggemassen i en tynd stråle under kraftig piskning. Si derefter den afkølede saft ned i massen. Kør blandingen i en ismaskine, eller hæld den i en form, som stilles i fryseren i mindst 5 timer. Rør rundt i formen en gang hver halve time. Skær juliennestrimler af appelsinskallen, og kog dem bløde i siruppen. Bland flor med chokoladesmag, vaniljesukker og fløde sammen i en kasserolle, og bring det i kog. Server isen i glas eller på asietter, og pynt med appelsinskal og lidt chokoladesovs.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Du kan finde flere opskrifter på juledesserter her »