FOODSERVICE
Søg efter opskrift Hele websiden

Tema

Italienske lækkerier

 

Italien er mode, fodbold, vespaer og espresso. Men frem for alt er Italien måske kendt af alle os, som elsker god mad. Det kan være lige fra pizza og pasta til raffinerede kød- og fiskeretter. Men også klassisk bagværk og desserter.

 

Her finder du opskrifter på Kirsebærtiramisu, Appelsin-Cantuccini, Basilikumpannacotta på chokoladebund, Italiensk citronpie, Zabaglione, Tomatbruschetta og Focaccia.

 

 

 
 
Kirsebærtiramisu

Kirsebærtiramisu


4-6 pers.

 

Ingredienser

2 dl stærk kaffe
4 spsk. Amaretto
75-100 g Savoari-kiks
4 æggeblommer
1 1/4 dl Dansukker Sukker
300 g kirsebær
250 g mascarponeost
250 g mager kvark
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker

Pynt
Kakao
Kirsebær
Basilikum- eller citronmelisseblade

 

 

Bland kaffe og likør. Læg kiksene i en form, og dryp kaffeblandingen over dem. Lad dem stå, til kiksene har suget kaffeblandingen op.

Bland æggeblommer og sukker i en glasskål, og stil den i en kasserolle med varmt vand. Lad det simre under piskning, til det bliver til en tyk creme. Stil blandingen til side.

Skyl og udkern kirsebærrene. Tør kirsebærrene på køkkenrulle, inden de lægges i æggecremen.

Rør mascarpone, kvark og vanilje sammen.

Dæk kiksene med halvdelen af mascarponeblandningen. Læg æggecremen med kirsebær på. Fordel det sidste af mascarponeblandningen på kiksene. Drys med kakao. Pynt med kirsebær og et blad basilikum eller citronmelisse.

 

 

 
 
Appelsin-Cantuccini (italienske biscotti)

Appelsin-Cantuccini (italienske biscotti)


Ca. 50 stk.

 

Ingredienser

4 dl hvedemel
2 dl Dansukker Lyst Muscovadorørsukker
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker
2 spsk. Cointreau eller Grand Marnier
Revet skal og saft fra 1 usprøjtet appelsin
2 spsk. smør eller margarine
2 æg
200 g smuttede mandler

 

 

Kom de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt likør, appelsinskal, fedtstof og æg, og rør det sammen til en dej. Ælt mandlerne ind i dejen. Læg dejen i en plasticpose, og lad den hvile i køleskab i mindst 30 minutter.

Læg dejen på et meldrysset bord, og del den i 2 stykker, som formes til ruller med en diameter på 3 cm. Læg rullerne på en plade med bagepapir. Bages midt i ovnen ved 175° i ca. 12 minutter. Skær i 1 ½ centimeter brede stykker. Læg stykkerne tilbage på pladen, og dæk dem med et stykke bagepapir. Bag dem i yderligere 10 minutter. Lad dem køle af på en rist. Opbevares tørt.

 

 

 
 
Basilikumpannacotta på chokoladebund

Basilikumpannacotta på chokoladebund


6 pers.

 

Ingredienser

Kage
2 æg
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1 1/2 dl hvedemel
1 1/2 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kogende vand

Pannacotta
5 blade husblas
5 dl fløde
1 dl finthakket, frisk basilikum
1 dl Dansukker Sukker

Pynt
2 spsk. Dansukker Lys Sirup
Friske hindbær
Dansukker Flormelis

 

 

Læg bagepapir i en bradepande, en lille en, 20 x 30 cm. Smør papiret. Pisk æg og sukker, til det er hvidt og luftigt. Bland hvedemel, kakao og bagepulver, og vend denne blanding ned i massen sammen med vandet. Hæld dejen i bradepanden, og bag den midt i ovnen ved 250° i ca. 5 minutter. Læg den på et stykke bagepapir, der er drysset med sukker. Lad den køle af. Lav runde kager ved hjælp af de glas, som skal bruges til pannacottaen.

Læg husblassen i blød i rigeligt vand. Rør fløde, basilikum og sukker sammen i en kasserolle, og lad det koge op. Tag kasserollen af kogepladen. Tag husblassen op, og bland den ned i flødeblandingen. Hæld blandingen op i fire glas. Stil dem i køleskab ind til servering. Læg pannacottaen på kagerne. Hæld sirup på pannacottaen. Pynt med friske hindbær. Drys lidt flormelis over hindbærrene.

 

 

 
 
Italiensk citronpie

Italiensk citronpie


ca. 8 portioner