|
|
|
|
Smoothies og milkshakes
… eller hvorfor ikke en forfriskende blåbærlassi eller en cremet abacate (spændende avocadodrik fra Brasilien)? Har du en blender og lidt frugt eller bær derhjemme, kan du på ingen tid frembringe en virkelig lækker forfriskning.

|
| |
| |

Brombær-smoothie
4 glas
Ingredienser
500 g brombær
1 l let yoghurt naturel
1 dl Dansukker Sukker
isterninger
Pynt
brombær
træspyd
Blend og sigt blandingen. Hæld op og pynt med brombær og citronmelisse på træspyd.

|
|
|
| |
| |

Coffee Banana Shake
4 glas
Ingredienser
1 moden banan
3 dl stærk, kold kaffe
3 dl kold mælk
1 spsk. Dansukker Flormelis
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker med ægte vanilje
1/2 dl piskefløde
Mos bananen i lidt af mælken. Tilsæt resten af mælken, flormelis og kaffe og pisk med håndmikser til luftig skum. Hæld op i glas. Pisk fløden og vaniljesukkeret til en fast skum. Top hvert glas med flødeskummen.

|
|
|
| |
| |

Abacate
2 glas
Ingredienser
1 avocado
saft af 1/2 citron eller limefrugt
2 spsk. Dansukker Flormelis
3 dl yoghurt naturel
1 dl mælk
Skær kødet fra avocadoen i store stykker og blend det godt med de øvrige ingredienser. Server abacaten i en skål og spis den med ske til morgenmad eller brunch eller server den i glas som mellemmåltid. Hvis du vil drikke abacaten med sugerør, kan du tage lidt mindre yoghurt og lidt mere mælk.

|
|
|
| |
| |

Blåbærlassi
4 glas
Ingredienser
1 l yoghurt naturel
1 banan
3 dl blåbær
1/2 dl appelsinjuicekoncentrat
2-3 spsk. Dansukker Cane Syrup/Rørsukker Sirup
Isterninger
Skræl bananen. Blend bananer, blåbær, juicekoncentrat, sirup og halvdelen af yoghurten, til drikken er jævn. Tilsæt resten af yoghurten. Si blandingen. Spæd til med koldt vand, hvis lassien er for tyk. Hæld lassien op i store glas, og server den med det samme.

|
|
|
| |
| |

Kiwi-milkshake
4 glas
Ingredienser
4 kiwier
2 bananer
4 dl minimælk
4 dl citronsorbet
4 spsk. Dansukker Cane Syrup/Rørsukker Sirup
Skræl kiwierne. Skær dem i mindre stykker. Skræl bananerne, og skær dem i mindre stykker. Bland alle ingredienserne i en blender, og kør, til alt er fint fordelt. Hæld blandingen op i glas. Serveres med det samme, så kiwien ikke bliver besk.
Kiwien kan erstattes af andre frugter eller bær efter eget valg. Sorbeten kan erstattes af is.

|
|
|
| |
| |

Jordbær-banan milkshake
2 glas
Ingredienser
1/2 banan
1 1/2 dl jordbær
2 1/2 dl mælk
1 1/2 dl jordbæris
2 spsk. Dansukker Lys Sirup
Bland alle ingredienser i en blender og blend til det er en lind masse. Hæld op i to glas. Server med sugerør.

|
|
|