FOODSERVICE
Søg efter opskrift Hele websiden

Tema

Mit minibageri

 

Det føles som luksus at gå på café i byen. I caféernes glasmontrer frister forskellige former for bagværk, store som små, og alle sammen i farver og former, som får det til at boble af glæde i kroppen! Men det er slet ikke nødvendigt at være professionel bager for at lykkes med lignende kunstværker. Her finder du klassiske favoritter, som du selv kan lave i dit eget køkken. Al ære og respekt for stort bagværk, men her er det miniversioner og desto flere mundbidder, det gælder!

 

 

 
 

Minikanelsnegle

Minikanelsnegle

 

ca. 40 stk.

 

Ingredienser

75 g smør eller margarine
2 1/2 dl mælk
25 g gær
1 knsp. salt
3/4 dl Dansukker Sukker eller Lys Sirup
1 tsk. stødt kardemomme
ca. 7 dl hvedemel

 

Fyld
50 g smør eller margarine
1/2 dl Dansukker Brun Farin
1 spsk. kanel

 

Pensling
Æg

 

Pynt
Dansukker Perlesukker

 

Små kageforme

 

 

Smelt fedtstoffet i en kasserolle. Tilsæt mælken, og varm op til ca. 37° (håndvarmt).

 

Smuldr gæren ned i skålen, og tilsæt lidt af væsken. Rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt resten af væsken.

 

Bland salt, sukker, kardemomme og 2/3 af mælken i. Ælt dejen, indtil den er blank og smidig. Tilsæt mere mel, og ælt, til dejen slipper skålens kanter. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse under et klæde, i 20-30 minutter.

 

Rør ingredienserne til fyldet sammen.

 

Læg dejen på et meldrysset bord, og ælt den, indtil den er smidig. Rul dejen ud til en rektangulær plade. Fordel fyldet på dejen. Del pladen i 3 stykker. Rul hvert stykke sammen til en rulle, og skær den i skiver. Læg i små papirforme. Lad dejen hæve under et klæde i 20 minutter.

 

Sæt ovnen på 250°. Pensl sneglene med pisket æg. Strø perlesukker på. Bages midt i ovnen i ca. 8 minutter.

 

Lad bollerne køle af på en rist under et klæde.

 

Hvis du ikke bryder dig om kanel, kan du fylde sneglene med et af følgende alternativer i stedet:
50 g smør eller margarine, 1/2 dl sukker, 1/2 tsk. vaniljesukker eller
50 g smør eller margarine, 1/2 dl sukker, 2 tsk. kardemomme eller
25 g smør eller margarine, 75 g revet mandelmasse eller
1 dl appelsinmarmelade eller
1 dl rosiner  

 

 

 
 

Minimuffins

Minimuffins

 

ca. 30 stk.

 

Ingredienser 
50 g margarine
2 1/2 spsk. mælk
1 æg
3/4 dl Dansukker Rørsukker eller Sukker
1 1/4 dl hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
2 tsk. kartoffelmel
1/2 tsk. Dansukker Vaniljesukker
Små kageforme

 

Forslag til smagsgivere
1/2 spsk. kakao
eller
1/2 dl hakket chokolade
eller
revet skal af 1/4 citron
eller
1/2 dl friske eller frosne bær
eller
1/2 dl rosiner

 

Forslag til pynt
flormelisdrys
eller glasur, 1 dl Dansukker Flormelis og et par dråber vand
eller perlesukker
eller mandler og nødder

 

 

Smelt margarinen, og tilsæt mælk. Varm blandingen op, uden at den kommer i kog. Pisk æg og sukker let. Bland hvedemel med bagepulver, kartoffelmel og vaniljesukker. Tilsæt skiftevis melblandingen og mælkeblandingen til æggeblandingen. Lad blandingen hvile i køleskab natten over, det giver muffins med ekstra flotte toppe. Hæld dejen i papirforme i en bradepande. Bages midt i ovnen ved 225° i ca. 5 minutter.

 

 

 
 

Minibiskuitter

Minibiskuitter

 

ca. 25 stk.

 

Ingredienser 
200 g mandelmasse
1 1/4 dl Dansukker Sukker
1 æggehvide

 

Fyld
100 g Philadelphia smøreost light, naturel
50 g smør eller margarine
1 1/4 dl Dansukker Flormelis
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker
1 æggeblomme
1 spsk. kakao

 

Pynt
100 g chokolade, valgfri sort
15 g kokosfedt (palmin)
evt. 100 g finthakkede nødder eller mandler

 

 

Riv mandelmassen, og bland den med sukker og æggehvide. Sprøjt eller læg dejen i små runde eller aflange kager på en bageplade med bagepapir. Giv kagerne et hårdt tryk med en finger, så de får en jævn form. Lad dem hvile på pladen i 30 minutter, inden de bages midt i ovnen ved 175° i ca. 10 minutter. Lad kagerne køle af på pladen.

 

Rør ost, fedtstof og sukker sammen. Tilsæt vaniljesukker, æggeblomme og kakao og rør, til massen er blandet godt. Sm&os