FOODSERVICE
Søg efter opskrift Hele websiden

Tema

Dejlig chokolade

 

Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

 

Nedenfor finder du opskrifter på Brownies i form, Chokoladetærte, Biskuitter i form, Frossen chokolademoussetærte, Karamel-chokoladetærte, Chokoladetrøffelkager og Brownie tærte med cognac/trøffel.

 

 

 
 
Brownies i form

Brownies i form


ca. 25 stk.

 

Ingredienser

2 æg
2 dl Dansukker Brun Farin
100 g smør eller margarine
100 g mørk chokolade
1 1/2 dl hakkede valnødder
2 dl hvedemel
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
1 tsk. bagepulver

 

 

Pisk æg og sukker sammen. Smelt fedtstoffet, og rør det ned i æggemassen. Knæk chokoladen i stykker, og smelt den over vandbad eller ved lav effekt i mikrobølgeovn. Rør chokoladen ned i blandingen. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver. Hak valnødderne, og kom dem i blandingen sammen med melblandingen. Hæld dejen op i små forme, og bag den midt i ovnen ved 200° i ca. 12 minutter. 

 

 

 
 
Chokoladetærte

Chokoladetærte


10-12 port.

 

Ingredienser

Dej
200 g smør eller margarine
1 dl Dansukker Mørkt Muscovadorørsukker
4 1/2 dl hvedemel
50 g kakao

 

Fyld
100 g mørk chokolade af god kvalitet
1 1/2 dl piskefløde
1 1/2 dl mælk
1 1/4 dl Dansukker Flormelis med chokoladesmag
2 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
3 spsk. hvedemel
3 æggeblommer

 

Glasur
1 dl Dansukker Lys Sirup
75 g mørk chokolade af god kvalitet
2 tsk. smør eller margarine

 

Tilbehør
2-3 dl piskefløde
250 g hindbær
2-3 spsk. Dansukker Flormelis 

 

 

Tærten skal bages, dagen før den spises, for at få den rette smag og konsistens. 

 

Rør alle ingredienserne til dejen godt sammen. Læg dejen i en plasticpose, og lad den hvile i køleskabet i mindst 1 time. Del dejen i tre lige store dele, som rulles ud til runde kager på ca. 25 cm i diameter. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem midt i ovnen ved 175° i ca. 12 minutter. Lad dem køle af på riste. Bræk chokoladen til fyldet i små stykker, og kom dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser. Lad det simre under omrøring, til det er blevet en creme. Lad det køle af. Fordel fyldet ud på to af bundene, og læg tærten sammen. Bræk chokoladen til glasuren i små stykker, og kom dem sammen med sirup og fedtstof i en gryde, og lad det koge op. Kom den varme glasur over tærten. Pisk fløden til et fast skum. Mos hindbærrene, og tilsæt flormelis. Server fløden og hindbærsaucen til tærten.

 

 

 
 
Biskuitter i form

Biskuitter i form


20 stk.