FOODSERVICE
Søg efter opskrift Hele websiden

Tema

Herlig Halloween

 

Mange tænker nok på halloween som noget typisk amerikansk, men faktum er, at højtiden oprindeligt kommer fra Irland og Skotland. I Sverige blev halloween, som falder på den 31. oktober, introduceret i 90’erne. Siden da er halloween blevet mere og mere populær blandt børn såvel som voksne. Lad børnene klæde sig ud, klæd dig pænt på, og overrask dem med uhyggeligt lækre sager.

 

Her finder du opskrifter på Muffins til Halloween, Jordbærspøgelser, Gravplads, Edderkopper, Draculamunde, Marengsspøgelser, Spindelvævskage og Øjetrøfler.

 

 

 
 
Muffins til Halloween

Muffins til Halloween


 

Ingredienser

100 g margarine
3/4 dl mælk
1 1/2 dl Dansukker Rørsukker eller Sukker
2 æg
1 tsk. bagepulver
2 spsk. cremepulver med vaniljesmag eller 1½ spsk. kartoffelmel og 1 tsk. Dansukker Vaniljesukker
2 1/2 dl hvedemel

Glasur
5 dl Dansukker Flormelis
1 spsk. flydende margarine
1-2 spsk. vand
frugtfarve

 

 

Smelt margarinen, og tilsæt mælk. Varm blandingen op, uden at den kommer i kog. Pisk æg og sukker let. Bland hvedemel, bagepulver og cremepulver, og hæld skiftevis denne blanding og mælkeblandingen i æggemassen. Lad blandingen hvile i køleskab natten over, det giver muffins med ekstra flotte toppe. Hæld dejen i papirforme i en bradepande, eller brug en muffinform. Bages midt i ovnen ved 225° i ca. 12 minutter.

Bland flormelis, margarine og vand til en jævn masse. Del glasuren i portioner, og giv dem forskellige farver. Pynt kagerne med glasuren. Lad dem tørre. Brug din egen fantasi, når du glaserer og pynter.

 

 

 
 
Jordbærspøgelser

Jordbærspøgelser


 

Ingredienser

Friske jordbær
Hvid chokolade
1 spsk. æggehvide
1/2-1 dl Dansukker Flor med chokoladesmag

 

 

Nu om dage kan man få friske jordbær året rundt, og det har vi benyttet os af til disse supersøde og gode spøgelser.

Sorter og vask jordbærrene. Vælg jordbær, som kan stå op. Skær dem evt. til, så de bliver jævne. Smelt chokoladen over et vandbad. Hold fast i stilken på jordbærrene og dyp dem i den smeltede chokolade. Sæt dem til tørre på et stykke bagepapir. Rør æggehvide og chokoladeflormelis sammen, og fyld massen i en sprøjtepose af plastik. Klip spidsen af posen, og sprøjt øjne og mund på spøgelserne.

 

 

 
 
Gravplads

Gravplads