FOODSERVICE
Søg efter opskrift Hele websiden

Tema

Citrustid

 

Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

 

Nedenfor kan du finde opskrifter på Appelsinmarmelade med ingefær, Jamaica-marmelade, Blandet marmelade, Appelsinmarmelade med chokolade, Blandet citrusmarmelade, Appelsingelé, Lemoncurd, Pomelo- og appelsinmarmelade og Limemarmelade.

 

 

 
 
Appelsinmarmelade med ingefær

Appelsinmarmelade med ingefær


 

Ingredienser

1 kg appelsiner
1/2 dl frisk revet ingefær
1 kg Dansukker Syltesukker 

 

 

Vask appelsinerne grundigt. Skær den yderste del af skallen på frugterne af, og skær den i strimler. Halver frugterne, og pres saften ud. Mål saften, og spæd eventuelt til med vand, så der bliver 8 dl. Bland saft, skal og ingefær i en gryde, og lad blandingen koge i 5 minutter. Tilsæt syltesukker, og lad blandingen koge i 3 minutter under omrøring. Skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt. 

 

 

 
 
Jamaica-marmelade

Jamaica-marmelade


 

Ingredienser

1 1/2 kg appelsiner
4 dl vand
3 dl rom
3 dl Dansukker Muscovadorørsukker
1 kg Dansukker Syltesukker 

 

 

Vask appelsinerne grundigt. Skær hver appelsin i otte både, og skær bådene i tynde skiver. Bland appelsinstykkerne med vandet i en gryde, og lad blandingen simre under låg i 15 minutter. Tilsæt rom og de to slags sukker, og lade blandingen koge under omrøring i 3 minutter. Skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt. 

 

 

 
 
Blandet marmelade

Blandet marmelade


 

Ingredienser

1 blodgrapefrugt
2 appelsiner
2 citroner
2 limefrugter
5 dl vand
1 kg Dansukker Syltesukker 

 

 

Vask frugterne grundigt. Skær den yderste del af skallen på frugterne af, og skær den i strimler. Fjern alt det hvide fra skallen på frugterne. Skær frugterne i små stykker. Bland skal, frugtstykker og vand i en gryde, og lad blandingen simre under låg i 10 minutter. Tilsæt syltesukker, og lad blandingen koge i 3 minutter under omrøring. Skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt. 

 

 

 
 
Appelsinmarmelade med chokolade

Appelsinmarmelade med chokolade