FOODSERVICE
Søg efter opskrift Hele websiden
 
 
Produkter

Produktgrupper

Spørgsmål og svar

 
 

 

 

Jeg savner de små dekorationsperler. Det var så flot med lyserødt perlesukker på kager og boller. Kan man ikke få dem længere?

 

Svar: Nej, produktet er udgået. Du kan nemt selv lave farvet perlesukker. Du blander 1 spsk. vand med en valgfri farve og tilsætter 2 dl perlesukker. Rør det lidt rundt, inden du fordeler perlesukkeret på et stykke bagepapir. Lad det stå til næste dag, hvor du trykker evt. klumper ud med en gaffel. Opbevares tørt.

 
 

 

 

Hvad er der blevet af Culinary Syrup?

 

Svar: Produktet er udgået. Du kan lave din egen rødvinssirup ved at tage 2 dl lys sirup og blande med 35 cl rødvin i en kasserolle og lade det koge ind til det halve. Ingefærsversionen kan du nemt lave ved at koge 2 spsk. revet, frisk ingefær sammen med 3 dl lys sirup. Karamelversionen kan du lave med vores lyse, økologiske sirup eller med Cane Syrup.

 
 

 

 

Savner syltelagen, der virkelig var et praktisk produkt.

 

Svar: Produktet er desværre udgået pga. ringe efterspørgsel.

 
 

 

 

Jeg har en opskrift, hvor der skal bruges Cassonade-sukker. Hvor kan jeg få dette?

 

Svar: Cassonade er en anden betegnelse for rørsukker. Rørsukker findes i pakker á 500 g i de fleste fødevarebutikker.

 
 

 

 

Har forgæves ledt efter Flor med jordbærsmag – er det udgået?

 

Svar: Nej, men det sælges kun i få butikker. Det er kun SuperBest, Spar, Kvickly og SuperBrugsen, som har produktet i deres sortiment.

 
 

 

 

Er jeres sirup glutenfri?

 

Svar: Alle vores sirupsvarianter er glutenfrie.

 
 

 

 

Hvad sker der med sirup efter sidste salgsdato?

 

Svar: Absolut ingenting. At der overhovedet er en "sidste salgsdato" på siruppen skyldes, at vi ifølge loven skal mærke siruppen, eftersom den tilhører en gruppe af fødevarer, der skal være mærket. Du kan roligt bruge siruppen, indtil flasken er tom.

 
 

 

 

Hvad består vaniljesukkeret i den gule pakke af?

 

Svar: Vaniljesukkeret består af en blanding af flormelis og vaniljerom. Flormelissen er tilsat kartoffelstivelse for at undgå klumper. Vaniljerommen er en blanding af naturlig vanilje og naturidentisk vanillin med et kartoffelbaseret maltodextrin som bærer.

 
 

 

 

Hvorfor er der ingen sorte korn i Fairtrade-vaniljesukkeret, og hvorfor smager det så lidt af vanilje?

 

Svar: At der ikke er en masse sorte korn skyldes, at Fairtrade Vaniljesukker indeholder en lille smule malet vaniljestang, og resten er fjernet fra vaniljestangen og derefter koncentreret. Hvis vi havde brugt en hel malet vaniljestang, ville bl.a. vaniljesovsen komme til at se mørk og uappetitlig ud, og smagen ville alligevel være den samme. Der er en del, som mener, at smagen er for svag, men det skyldes imidlertid til dels, at man har vænnet sig til den skarpere smag, som opnås ved at tilsætte vanillin til vaniljesukker. Vaniljesmagen fra den ægte vanilje er meget mildere, end den man få med vanillin. Fordelen ved den ægte vanilje er, at den ikke bliver lige så skarp og brændende, hvis man kommer til at overdosere.

 
 

 

 

Så en flot beholder til strøsukker – hvor kan jeg få den?

 

Svar: Vi har haft kampagner, hvor man fik en dåse, når man købte sukker. Denne kampagne kørte i 2005, 2006 og 2007. Der er ikke flere strødåser tilbage.

 
 

 

 

Hvad er Cane Syrup for noget?

 

Svar: Det er fairtrade-mærket rørsukker.

 
 

 

 

Hvad er forskellen på råsukker og rørsukker?

 

Svar: Det er samme produkt. Den korrekte betegnelse er rørsukker, eftersom sukkeret fremstilles af sukkerrør. Råsukker kan være fremstillet af både sukkerroer og sukkerrør.

 
 

 

 

Mærkningen på det økologiske sukker er det en mærkning af typen "Anvendes inden"?

 

Svar: Nej, det er fremstillingsdatoen. Sukkeret har ingen udløbsdato, det har ubegrænset holdbarhed.

Download produktbilleder

 

 

Download logotype