FOODSERVICE
Søg efter opskrift Hele websiden
 
 
Produkter

Produktgrupper

Sirup


Sirup

Sirup (sukkersirup) fås som et biprodukt, når man fremstiller hvidt sukker af roe- eller rørsukker i et sukkerraffinaderi. Sirup er en sejtflydende sukkeropløsning, hvor en del af sukkeret nedbrydes til glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker). Kombinationen af de forskellige sukkerarter forhindrer krystallisering, og det meget høje sukkerindhold på ca. 80 % garanterer lang holdbarhed.

 

Sirup fremstilles i forskellige kvaliteter, hvad angår farve og smag, som stammer fra mindre mængder mineralsalte og andre stoffer, som findes naturligt i råvarerne. Hver enkelt kvalitet er tilpasset sit særlige anvendelsesområde. Sirup som produkt er særligt anvendeligt til bagning, men anvendes også til konfektureprodukter.

 

Ud over at give en sød smag har sirup en del funktionelle fordele: Det fremmer gæringen i brød, giver en fin skorpe på brødet, holder brødet saftigt og frisk længere og er desuden en udmærket smagsgiver og smagsforstærker i forskellige madretter.

Sirupsflasken er transparent, hvilket gør det let at dosere og har et praktisk drypfrit låg.

 

Lys Sirup er den klassiske sirup med en fin lys farve og en karamelagtig smag.
Passer perfekt til slik, småkager, desserter, sovse, kødretter m.m.

 

Mørk Sirup har mere karakter med en fyldigere aromatisk karamelsmag, salt og syrlighed og er mørkere i farven. Passer til såvel brunkager og chokoladekaramel som brune bønner, kåldolmere og andre madretter.


Mål og vægt: Sirup

1 dl = 140 g
1 spsk = 20 g
1 tsk = 7 g

 

Tips

- Også i sukkerfrit brød bør der tilsættes 2 spsk sirup til½l dejvæske. Gæren "æder" siruppen under hævningen, så brødet er sukkerfrit, når det er færdigt. Prøv det! Du vil kunne mærke en klar forskel.

 

- De brune kartofler laves nemmest, ved at man smelter lidt sirup på panden. Når den er varm, vender man kartoflerne her i. Efter kort tid er de flot lysebrune og klar til servering.

 

 

Opskrifter

 

Opskrifter med Lys Sirup »

 

Opskrifter med Mørk Sirup »

 

 


Spørgsmål og svar
Her findes vores produkter

Download produktbilleder

 

 

Download logotype