Sigt flormelis ned på en plade. Pensl et stykke bagepapir eller karamelforme let med olie. Rør sukker, vand og glukosesirup sammen i en tykbundet kasserolle. Lad det koge op ved middelhøj varme og kog, til massen har nået en temperatur på 152°, eller dryp lidt af massen i et glas med koldt vand for at se, om konsistensen er passende. Tag kasserollen af varmen, og tilsæt smagsgiver og farve. Sæt massen i passende stykker på papiret, eller hæld den i formene. Du kan også forme store klatter af massen, og trykke en lille træpind ned i den, så du i stedet får slikkepinde. Vend stykkerne i flormelis, inden de lægges i et glas med tætsluttende låg.
|