Smuldr gæren i en skål. Tilsæt vand og rør gæren ud heri. Tilsæt hvedeklid, olie, salt, og sirup. Ælt melet i lidt ad gangen, til dejen slipper skålen. Strø mel på bordet og ælt dejen smidig. Del dejen i 10 lige store stykker, som formes til boller. Læg bollerne på en plade med bagepapir og læg film eller et viskestykke over. Sæt pladen i køleskabet natten over. Tag pladen ud af køleskabet og sæt ovnen på 250° C. Pensl bollerne med vand og drys sesamfrø eller birkes på. Bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter. Afkøl bollerne på en rist og spis dem lune.
Tip Du kan lave figurboller af dejen til godmorgenbrødet. Rul dejen ud og tryk figurer ud med kageforme.
|