Engang imellem skal der bare lidt ekstra til. Forkæl og overrask med friskbagte luksus boller. Til hverdag, fest eller bare en hyggestund med familie og venner.
Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælk, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt æg, kvark, margarine, sukker, salt og kardemomme.
Bland bagepulveret og halvdelen af melet, og bland det i dejen. Tilsæt gradvis mere mel, til dejen slipper skålens kanter. Lad den hæve under et viskestykke i 30 minutter.
Læg dejen på et melet køkkenbord, og ælt den smidig. Form 25 boller, og lav en fordybning i midten af bollerne. Fyld dem med lækkerier, ca. 10 g/1 tsk. pr. bolle, og lad dem hæve i 30 minutter. Tænd for ovnen på 225-250°.
Bages midt i ovnen i ca. 10 minutter. Afkøles på en rist under et viskestykke.
(Er du til den nemme løsning, kan du anvende Amo Chokoladeboller eller Teboller som grunddej for de søde og lækre boller.)
Nøddeboller: Fyldt med 3/4 dl nøddekerner rørt sammen med 1 æggehvide og 2 spsk. sukker.
Pistacieboller: Fyldt med Odense Dessertmasse med pistaciesmag.
Boller deluxe: Fyldt med 200 g Odense Ren Rå rørt sammen med 2 spsk. cognac. Hasselnøddeflager drysses over bollen.
|